AFGANG 2024
23 maj 20242 jun 2024

Lise Bang Pedersen, Måske er det vigtigt hun hedder Erna, 2024. Foto: Lise Bang Pedersen

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

24 afgængere præsenterer et alsidigt indblik i samtidskunstens tematikker. AFGANG 2024 sætter blandt andet fokus på kønsdebat, mediebilledets skønhedsidealer, identitet, melankoli og nostalgi, når udstillingen åbner den 22. maj.

I år kan Århus Kunstakademi fejre 60-års jubilæum. Det falder sammen med, at ekstraordinært mange afgængere sendes videre ud i livet som uddannede billedkunstnere fra Århus Kunstakademi. Det skyldes, at nedlukningerne under pandemien skabte en flaskehals, som medførte, at der i år er to årgange, som tager afgang.

De 24 studerende, som afslutter deres fireårige kunstuddannelse på Århus Kunstakademi, har hver især skabt vedkommende værker, som griber fat om højaktuelle og refleksive tematikker.

Kønsdebat og skønhedsidealer
Gennem både skulptur og maleri undersøges den nutidige kønsdebat. Er vi vores køn eller er kønnet noget, vi har? Der sættes fokus på nogle af de svære følelser, som kan være forbundet med kønsidentitet. I udstillingen peges ligeledes på en manglende mangfoldighed i kvindeportrætter. Kvinder præsenteres ofte for et skønhedsideal, som består af en ung, rynkefri, fast krop. Når man ikke længere kan spejle sig i mediebilledet af det perfekte plastikkorrigerede, retoucherede billede, er man så ikke længere noget? Er man så til overs?

Identitet, melankoli og nostalgi
”Jeg er født i Grønland, har Norge i blodet og opdraget til at være Fru Danmark.” På udstillingen finder man værker, der bearbejder identitet, nationalitet og tilhørsforhold. Gennem værker kommenteres på den danskhed, der er blevet pålagt det grønlandske folk gennem generationer, og der sættes spørgsmålstegn ved betydningen af at være barn af forskellige nationaliteter.

Formens poesi og brændte indtryk
Udstillingen viser et bredt udsnit af forskellige tilgange til kunstneriske materialiteter. Den usynlige tiltrækning af brugsgenstande undersøges for funktion og berettigelse, hvis funktionaliteten tages ud. Der er sammensat en sanselig og funktionel samling af brugskeramik og på udstillingen kan man ligeledes fordybe sig i værker og processer, hvor materialiteten undersøges og presses til yderligheder. De 24 afgængere fra Århus Kunstakademi har i samarbejde med billedkunstnerne Peter Land og Jeanette Schou sammensat udstillingen AFGANG 2024, som kan opleves i perioden 22. maj til 2. juni 2024.

Faktuelt om udstillingen:
Afgængere på AFGANG 2024 er:
Alexandra Lundbergh, Bente Østergaard Sørensen, Charlotte Claussen, Ea Sulejma Lund, Else Rønne, Jette Rasmussen, Johanne Rye Kjer, Karen Niemann, Karoline Bach Larsen, Kenth Rose, Kirsten Charles Stavnsholt, Linda Fuglsang, Lise Bang Pedersen, Mai Howard, Merete Lykke, Mimi Josefsen, Rebekka Koefoed, Stine Petersen, Susan Ogstrup, Susanne Aaes, Thinna Aniella Michelsen, Tina Seirup Nielsen, Tine Borch-Jensen og Yoko Meinertz.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

​Århus Kunstakademi

Vestergade 29
8000 Århus C

Kontakt

+45 86138144

AFGANG 2024
23 maj 20242 jun 2024

Del

'AFGANG 2024'

Facebook