Hans Pauli Olsen

Hans Pauli Olsens mimetiske skulpturer gestalter menneskekroppene, så de fremstår virkelighedstro. Han former dem ‘fra scratch’ og modellerer med begge hænder og fingrene, der afsætter spor i leret – uden brug af redskaber.Læs flere

Info

Hans Pauli Olsen

Baggrund

Hans Pauli Olsen er født 1957 på Færøerne.

Han er uddannet billedhugger fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i årene 1979-87.

Bor og arbejder han i København.

Primære medier

Skulptur

Website

Hans Pauli Olsen er født i 1957 på Færøerne, men han er uddannet på Kunstakademiet og bor og arbejder i København. Men han er en skattet kunstner også i sit hjemland og har sat sig tydelige, kunstneriske spor i øriget i Nordatlanten.

Hans Pauli Olsen er en sjælden fugl i samtidskunsten. Som en af meget få kunstnere i dag mestrer han til fulde skulpturens klassiske formsprog. Han er især inspireret af kunsten tilbage i tiden, men han har også forkærlighed for en vigtig overgangsfigur som Auguste Rodin. Egentlig er han en romantisk billedkunstner, som stræber efter at tilegne sig naturens skabende under og afæske den dens hemmeligheder.

I atelieret genskaber han det gudsskabte – og der er ingen vaklen under processen: Han har lært sig selv at modellere også med venstre hånd, så han kan forme sine livagtige figurer helt intuitivt med hænderne og med fingrene, som afsætter tydelige spor i leret, hvilket er med til at skabe en levende overflade. Han har for længst droppet brugen af redskaber, og han er hele tiden i tæt fysisk kontakt med værket, som er et resultat af uendelig mange berøringer fra kunstnerens side.

Pauli Olsens figurer er stort set altid klædt i Eva- og Adam-kostume, så de rækker ind i evigheden. Gav han dem tøj på, ville de uvilkårligt blive bundet til en bestemt tid og social klasse. Nu er de klassiske og tidløse.

Ved siden af sin frie kunst udfører Hans Pauli Olsen også portrætbuster på bestilling, som man har set på Frederiksborg Slot, hvor han har foreviget den danske kongefamilie.

Del profilen

'Hans Pauli Olsen'

Facebook