Hannibal Andersen: Privatiseringens abstrakte udtryk

22 okt 202229 feb 2024

Den danske kunstner Hannibal Andersen har skabt et nyt gavlmaleri til København. Maleriet består af to farver – ”Grundfos-rød” og ”Mærsk-blå” – og udspringer af et værk med ”farvemærker” fra 40 internationale virksomheder. Under udstillingstitlen Privatiseringens abstrakte udtryk ønsker Hannibal Andersen at skabe opmærksomhed omkring, at flere virksomheder både i Danmark og udlandet i dag får eneret på farver, og dermed udelukker andre fra at bruge farverne i deres pallette.

”Se godt på den røde farve. Den er nu vores.” Sådan skrev Grundfos på deres hjemmeside tilbage i 2011, da de som den første virksomhed i landet fik godkendt en ansøgning hos Patent- og Varemærkestyrelsen om at få eneret på en farve. Sammen med en overskrift, der lyder ”Nu ejer vi den røde farve”, er budskabet ikke til at tage fejl af.

Selvom registreringen af farver som varemærker på globalt plan er et relativt udbredt fænomen, er det indtil videre kun sket to gange i danmarkshistorien. Ud over Grundfos fik Mærsk i 2019 godkendt den lyseblå nuance som deres varemærke.

Netop derfor består Hannibal Andersens gavlmaleri $!? på Gothersgade 54 midt i København af to farver – ”Grundfos-rød” og ”Mærsk-blå” – samt et motiv, der er en blanding af et dollartegn og et spørgsmålstegn.

Gavlmaleriet udspringer af værket Privatiseringens abstrakte udtryk, som udstillingen også tager sin titel fra, og består af et udvalg af varemærkeregistrerede farver fra EU’s kontor for intellektuel ejendomsret (EUIPO). Værket udstilles i kunsthallens foyer, og viser såkaldte ”farvemærker” fra 40 internationale virksomheder og organisationer, der ligesom Grundfos og Mærsk også har gjort krav på farver eller farvekombinationer.

Med gavlmaleriet ønsker Hannibal Andersen at sætte spørgsmålstegn ved grænsen for den private ejendomsret ved at skabe opmærksomhed omkring, at flere virksomheder i dag får eneret på farver, og dermed udelukker andre fra at bruge farverne i deres pallette.

Også billedkunstnere har forsøgt at identificere sig med enkelte farver og samtidig begrænse adgangen for andre. Yves Klein sendte i 1960 en forseglet konvolut med opskriften til den ikoniske ’International Klein Blue’ til det franske patentkontor i tilfælde af, at andre kunstnere skulle ”stjæle”, det vil sige bruge, farven. I 2016 indgik den indiske billedhugger og maler Anish Kapoor en aftale med firmaet Surrey NanoSystems om, at kun han må bruge deres sorteste sorte i kunstneriske sammenhænge.

Selv udtaler Hannibal Andersen: ”Ligesom vi ikke opbruger sproget, når vi benytter os af det, er der rigeligt med farver. Nok til alle, men ikke til at alle kan få deres helt egen.”

Kilde: Kunsthal Charlottenborg