Alle kan publicere deres mening om kunst i dag. Tryk “synes godt om”, del et link, et billede, en video, og du er allerede en del af den respons, som kunsten udsættes for på daglig basis.
Den kunstfaglige kritik søger dybere end “synes godt om”.
Som kunstkritiker skal man kvalificere debatten om kunsten, gøre den mere relevant og mere nuanceret.
Faglig viden
Faglig viden er befordrende – jo bedre kunstkritikeren har sat sig ind i området, jo bedre iagttagelser og refleksioner kan han/hun gøre. Kvalificeret nysgerrighed kunne man kalde det.
Kunstfeltet har i dag en enorm spændvidde, hvor både et oliemaleri, en performance eller driften af et mødested for flygtninge kan indskrive sig på samtidskunstens scene. Det store spænd stiller krav til en informeret og omstillingsparat kunstkritik, som er bevidst om, at mange forskellige parametre kan være i spil.
Undersøgende tilgang
Kritisk formidling tager kort fortalt afsæt i alle HV-ordene: Hvad, hvorfor, hvordan og hvem – med vægt på ‘hvorfor’ og ‘hvordan’. Kunstkritikeren må gøre en indsats for at møde værket/udstillingen; han/hun må forholde sig nysgerrigt, åbent og spørgende.
Nogle af de spørgsmål, man kan stille, er:
- Hvordan fremtræder værket/udstillingen overordnet set? Hvilke materialer, hvilke medier, hvilken form benyttes? Er der en overordnet tematik eller dagsorden på færde? Hvordan formidles tematik, udstillingssammenhæng eller kuratorisk vinkel?
- Hvad kan eller gør værkerne, eller hvad mangler de evt.? Udvælg evt. enkelte værker, som er særlig vigtige eller særlig eksemplariske.
- Med hvilke sanseregistre og koder aflæses betydningen af værket/udstillingen?
- Hvilken relation skaber værket i forhold til os? Krop, kontekst, tematik, kultur, samfund?
- Hvad blev du mest berørt af? Undersøg, hvordan og hvorfor?
- Hvad er betydningen af værket/udstillingen?
- Kunne der være gjort noget anderledes? Mangler der noget for, at oplevelsen ville have været fuldbyrdet? Opfyldte udstillingen/værkerne udstillingens præmis?
Det gælder om at afdække værkets/udstillingens mange betydningslag og gerne perspektivere det ind i en bredere kontekst (filosofisk, samfundsmæssig, semiotisk, kunsthistorisk m.v.). Man kan eksempelvis stille spørgsmålet, hvad dette værk/denne udstilling siger om at være menneske her og nu eller i en bestemt historisk kontekst.
Den kritiske dom
En kunstkritiker bedømmer kunsten. Bedømmelsen er farvet af det subjektive blik, men kritikeren argumenterer for sin vurdering og gør det ud fra faglige kriterier og viden.
Kunstkritikeren stiller spørgsmålet: Hvorfor er værket/udstillingen interessant eller ikke interessant?
En kunstkritiker skal have sine meningers mod og turde stå ved sine synspunkter (men stadig argumentere for dem).
En kunstkritiker tager stilling til, hvad der er vigtigt at kommunikere videre, og hvilken vinkel, der er mest relevant for læseren.
Hvorfor kunstkritik?
Kunstkritik er vigtig, fordi den skaber dialog og diskussion om kunsten. Kunstnere arbejder som oftest med stor seriøsitet og dedikation og bør ikke mødes med ligegyldighed eller forhastede, overfladiske smagsdomme. Kritikken skal nuancere og kvalificere den måde, vi kigger på kunsten, og den måde, vi taler om kunsten.
Kunstkritikken giver kunstfeltet mulighed for selvrefleksivitet. Hvis der ikke er nogen, som går kritisk og konstruktivt i dialog med kunstnernes værker, men kun promoverer og siger pæne ting, er der ingen udvikling.
Få inspiration
Det er altid en god øvelse at læse andre. Forfattere får nuanceret deres eget sprog og plots ved at læse andre forfattere. Derfor er det en god idé at læse andre anmeldere – også fra andre brancher.
LÆS evt. artiklen Hvad er kunstkritik anno 2012