Indespærret. Det er svært at undgå at lægge følelser ind i Vanessa Billys værker. Her er det Kept in time and in circles (2009).
Engang var det flydende, nu er det størknet. Fluids (2008-11) af stål, akryl, pastel og papir. (Pressefoto)
Sand lægger sig op ad galleriets hvide væg. Dry Stamina (100 litres) (2011). (Pressefoto)
En glasdråbe er overladt til en plastikposes nåde. Udstillingens titelværk Natural Means Something Like Vegetables (2010). (Pressefoto)
En betonklods bliver holdt oppe af et metalstativ, og et støvlag ligger under betonen, som om den er ved at gå fra hinanden igen. I Fear I have been Fed Lines (2007-11). (Pressefoto)
To rør med vand, olie og blæk. Flydende substanser holder hinanden i skak. Surfaces for the mind to rest or to sink into (2009). (Pressefoto)
Ingen af værkerne skriger til den besøgende hos Galleri Christina Wilson. (Pressefoto)
Sun neither rise nor set (2009) hedder to glasskiver, der hænger i galleriets ene hjørne. (Pressefoto)
En ihærdig elastik forsøger at omfavne en marmorblok. Det søde par hedder Contour (2009). (Pressefoto)