Hostrup-Pedersen & Johansen

Hostrup-Pedersen og Johansens litografiske atelier. Pressefoto

Hostrup-Pedersen & Johansens litografiske atelier ligger i et byhus i Valby, der danner rammerne for de hundredvis af kunstnere fra ind- og udland, som igennem 30 år er kommet i huset for at arbejde og lave original grafik, trykt i små og eksklusive oplag. Værkstedet ejes af Søren Ellitsgaard.

På etagen over det litografiske atelier og værksted ligger Hostrup-Pedersen & Johansens galleri, som løbende afholder udstillinger med atelierets nyeste editioner.

Alle trykkene blive skabt i et nært samarbejde med kunstneren, med respekt for det enkelte værk og udført efter de gamle håndværksmæssige traditioner og kundskaber. Dette er med til at opfylde kunstnernes ønsker om kvalitet og farverigdom. Resultatet, som retfærdiggør denne detaljerede manuelle proces, har gjort Hostrup-Pedersen & Johansen til det foretrukne litografiske atelier for en række af Danmarks og verdens bedste billedkunstnere.

Hos Hostrup- Pedersen & Johansen arbejder vi med litografi, træsnit og linoliumstryk, i formater op til 100 x 180 cm. Vi trykker på håndpresse eller vores hurtigpressen fra 1920. Ved alle tre teknikker trykker vi direkte på papiret, for at opnå den højste kvalitet og farverigdom. Udover trykkeriet, består Atelieret af en separat tegnestue, hvor kunstneren kan arbejde uforstyrret.

Kilde: Hostrup-Pedersen & Johansen

Hostrup-Pedersen & Johansen

Valhøjvej 13C
2500 Valby

Kontakt

+45 36172014

Man-fre 9-17 eller efter aftale

Gratis entré

Del

'Hostrup-Pedersen & Johansen'

Facebook