Holmegaard Værk

Holmegaard Værk. Foto: Emilia Therese/Museum Sydøstdanmark.

Holmegaard Værk er Danmarks nye hot spot for kunsthåndværk og tradition, hvor vi formidler fortiden som inspiration for fremtiden. I de smukke sydsjællandske omgivelser ved kanten af Holmegaard Mose slår det gamle Holmegaard Glasværk dørene op til en verden af design, håndværk og historie.

Oplev Holmegaard Værks store tilløbsstykke af en prøvesamling med flere end 42.000 unikke Holmegaard-glas samlet på et sted, og få historien om ikoniske designere som Per Lütken, Jacob E. Bang og Torben Jørgensen. Lad dig forføre af mere end 6000 Kähler-genstande i keramiksamlingen og kunstværker i glas af bl.a. Per Kirkeby, Peter Brandes, Robert Jacobsen, Knud Odde, som kan tage pusten fra en hver.

Et team af glasmagere sørger for røg i skorstenene i glasværkstedet, hvor de i samarbejde med en række gæstekunstnere og -designere blæser ideerne til live. Du kan også selv prøve kræfter med din kreativitet i vores atelierer – her kan du arbejde med både glas og keramik.

Kilde: Holmegaard Værk

Holmegaard Værk

Adresse: Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

Åbningstider: Se hjemmesiden.

Voksne: 150 kr.

Børn under 18 år: Gratis

Del

'Holmegaard Værk'

Facebook