Info

Jakob Kolding er født i 1971.
Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1995-2000.
Er der ét kunstnerisk princip, der kendetegner Jakob Koldings praksis, er det collagens. Hvad enten han arbejder i to eller tre dimensioner, i analoge collager, plakater, skulpturer, små dioramaer i glasmontrer eller scenografiske installationer, træder værkerne frem gennem det muliges ultimative billedmedie: Alt kan ske i collagen!
De mest usandsynlige ting kan sammenføjes, de største ting kan blive de mindste, tid og sted forskydes kalejdoskopisk og nye (betydnings)rum opstå.
Værkets betydningsproduktion bliver således i stigende grad lagt ud til modtageren og ændrer sig alt efter hvilke elementer, blikket fikseres på, hvilke referencer modtageren kender til, eller hvor i rummet modtageren kropsligt befinder sig.