ZenZyg på Sydhavn Station
21 dec 201612 jan 2017

Vi glæder os til at hærge din julestemning og putte gamle karameller i din ZZlidte julesok

-ZenZyg 

På årets mørkeste dag præsenterer Udstillingsstedet Sydhavn Station ZenZyg på Sydhavn

Festivitas af lovløshed bliver omhyggeligt klippeklistret til en collage-frise

Til de 15 plakater i forhallen, har Udstillingsstedet Sydhavn Station i Julen 2016, inviteret den unge duo ZenZyg, til at pynte op for de forbipasserende, mens udstillingsrummet holder lukket julen over.

Pressefoto.
Pressefoto.

ZenZyg består af to unge billedkunstnere m/k, som betragter dem selv som en graffiti duo. De blev dannet i 2013 og har base i København. ZenZyg insisterer på at klippeklistre i en digitaliseret verden, hvor selv graffitikulturen som fænomen i højere grad bliver flyttet over på de sociale medier.

“Det er ikke fordi vi er imod hvad andre gør, vi gider bare ikke sidde foran en datamaskine og få firkantede “øyne”. Vi har vores rødder i punk og kunst og retter vores energi mod det offentlige rum. Ud fra vores motto `Alt er Fedt´ kører vi alt på vores vej gennem en analog makulator for igen at sætte billeder sammen på ny. Vi bruger graffiti som katalysator for budskaber, der er uden for logisk og pædagogisk rækkevidde.” -ZenZyg

Performance med Mira Winding
Til åbningen på årets mørkeste dag, har ZenZyg og Udstillingsstedet Sydhavn Station inviteret billedkunstner Mira Winding. Hun vil performe på hendes selvopfundne, råbende, rap-punkede sprog, hvor hun vil flette os ind i julens høje og mørke toner.

Der vil blive serveret en dyb, varm drik i den kolde forhal på stationen. Alle er velkomne!

Udstillingen i de 15 plakater er støttet af Områdefornyelsen Sydhavnen.

Kilde: Udstillingsstedet Sydhavn Station.

 

Udstillingsstedet Sydhavn Station

Ernst Kapers Vej 1
2450 København SV

Tor-søn 13-17
Dele af udstillingen er døgnåben

Gratis adgang

ZenZyg på Sydhavn Station
21 dec 201612 jan 2017

Del

'ZenZyg på Sydhavn Station'

Facebook