You Hide It So Well: Nils Elvebakk Skalegård og Nanna Riis Andersen
21 aug 202019 sep 2020

You wear it so well er titlen på en sang af Lou Reed. Et stykke inde i sangen skifter Reed You wear it so well ud med You hide it so well, og ændrer hermed tekstens positive klang til noget mere foruroligende; Det viser sig, at udsagnets grundpille har en slagside.

Pressefoto.

Dette uro-moment behandler Nils Elvebakk Skalegård blandt andet gennem sine skulpturelle værker, der tematisk centrerer sig om mødet mellem samtid og urtid. Her er reklamebranchen, forbrugssamfundet og en fremmedgjort, syntetisk dyreverden fremtrædende, mens håndens aftryk i det uglaserede, brændte stentøjsler refererer til naturen og det at forme med hænderne, hvilket mennesket har gjort i årtusinder.

I denne udstilling står værkerne overfor Nanna Riis Andersens tuschmalerier, der ligeledes tematiserer over en form for tidslighed, præsenteret i et organisk billedrum. Den fragmenterede krop optræder som et tilbagevendende element i værkerne, der ofte tager udgangspunkt i kroppens indre, skjulte univers. Riis Andersen abstraherer over forskellige stadier af bæreevne og opløsning, og det kropslige fremstår som en urform under konstant tilblivelse.

Fælles for værkerne er, at de fabulerer over en slags fortidig fremtid og blandt andet gemmer på sammensmeltninger af det hårde og det bløde; huse der smuldrer, kroppe der lagrer sig i husets folder. En bløddel i et exoskelet. Hjælpemidler og stativer omkring vores kroppe; Husene, aktierne og økonomien. Hårde og bløde materialer der siver og forsvinder, slipper ud, strømmer ind og ud – over os som vand. Huller som penge strømmer igennem, fra en konto til en anden, dækker bunden, dækker huller, dybere end sig selv, i kroppens indvendige hulrum der suger kanten med sig. Det sidste materiale bliver til det første i en cyklus af kridtdyr, celler, encellede organismer, exoskeletter, stråling, lydbølger og tanker som bevidsthed og fælles opløsning, i en søgen efter tilværelsens grundform.

Udstillingen er pendant (eller korsvar) til Nils Elvebakk Skalegårds udstilling You Wear It So Well, som afholdes på OK Corral i samme periode.

Kilde: SIRIN gallery

SIRIN gallery

Galleriet findes online, indtil der er fundet ny lokation

Ons-fre 12-17
Lør 11-13 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 5239 0670

You Hide It So Well: Nils Elvebakk Skalegård og Nanna Riis Andersen
21 aug 202019 sep 2020

Del

'You Hide It So Well: Nils Elvebakk Skalegård og Nanna Riis Andersen'

Facebook