Wet Ya Whistle

25 aug 201724 sep 2017

“The Figure Is Back, Baby!” skrev Andrew M. Goldstein i 2015 for websitet Artspace i forbindelse med MoMa PS1s åbning af showet Greater New York med en gruppe af unge talentfulde figurative kunstnere.

Meget tyder på, at ikke alene figurativt maleri, men maleri generelt som medium har fået fornyet betydning, og at det dækker et behov i vores samtid.

Tendensen er fortsat; det genkendelige og den menneskelige krop i maleriet har en markant plads i disse år. Metoder, motiver og inspirationskilder kan variere, selv for den enkelte maler; et af kendetegnene ved denne tilsyneladende nye bølge er en poetisk fusion af figuration og ekspressivitet; der er et uprætentiøst forhold til såvel indhold som form og en optagethed af at skildre forskelligartede taktile fornemmelser. I figurationen bygges der ofte bro til det abstrakte sprog, til dryppet, gestikken og til farven som oplevelse.

Maler, skribent og kurator Jason Stopa, New York, kuraterede i februar 2017 udstillingen A New Subjectivity: Figurative Painting after 2000 på Pratt Manhattan Gallery. I en artikel i forbindelse med udstillingen argumenterer han netop for denne nye ekspressionistiske bølge inden for maleriet som et stilistisk og kulturelt svar på en skiftende verden.

“Det er ekspressionismens rolle at dukke op igen, da kultur kræver et brud med sine traditioner.” Jason Stopa.

Det er nærliggende at tilføje, at maleriet i vores digitaliserede og flygtige billedkultur spiller en ny rolle med dets langsomme “full-resolution” billeder. Som kontrast tilbyder det muligheden for en slags tiltrængt retræte, en oplevelse af tekstur og en stilhed i sansningen. Tilmed kan figurationen og det genkendelige med beklædning, hudfarve og omgivelser på en mere direkte måde end abstrakt kunst skabe identifikation og kritisk dialog i en stadig mere forskelligartet socio – og geopolitisk kontekst.

Jargonudtrykket “Whet ya whistle” signalerer appetit, lyst og vitalitet. Instinktet, følelserne, fejlbarligheden og sanserne er i fokus.

Hvad angår Marlon Wobst, Shaun Ellison og Siro Cugusi er det åbenlyst, at de er drevet af selve den akt, det er at male. At omformulere og destillere noget oplevet og sanset eller ubevidst  i maling med farver til en flade, det være sig papir eller lærred. Kroppen og det kropslignende er et fælles omdrejningspunkt. Det er menneskenes former og bevægelser, vores substans og attributter, det kødelige, huden og det bløde. Farven beskriver lys og rum, forvaltes subjektivt og er udtryks – og stemningsskaber.

Inspirationsmæssigt spænder de 3 fra almindelige hverdags – og ferieaktiviteter som badescener og venner, der hænger ud på et hjørne i Berlin over middelalderens freskomalerier fra Assisi til “Tribal Art” og det simple basisliv på en caribisk ø.

Shaun Ellison (1984) er født og opvokset i Durban, Sydafrika og bor og arbejder i New York.
Han har en BA i “Busines and Philosophy” fra University of Louisiana, Lafayette, og fra 2008-13 har han fortløbende uddannet sig i New York ved School of Visual Arts og NY Academy of Art.

Marlon Wobst (1980) bor og arbejder i Berlin. I 2015 vandt Marlon Wobst den Internationale Solopris på Forårsudstillingen på Charlottenborg og havde efterfølgende i 2016 sin soloudstilling samme sted. Senest har han haft soloudstillinger i Berlin, Helsinki, Paris, Leipzig og New York.
KANT har præsenteret Wobst solo i 2014 og 2016.

Siro Cugusi (1980) bor og arbejder på Sardinien, Italien og har en BFA i maleri fra The Academy of Fine Arts i Sassari i 2004. Han har udstillet i USA, Frankrig, Spanien og Italien og i foråret i år har han haft en soloudstilling i Lux Art Institute, San Diego, Californien.

Kilde: Galleri KANT