Vacant Potential & Støvkammer, Pulvermorgen
21 apr 20183 jun 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 16
VACANT POTENTIAL
Nour Fog og Anna Samsøe præsenterer i udstillingen Vacant Potential en skulpturel lydinstallation. I et forsøg på at afdigitalisere lyd, har Nour og Anna produceret en serie keramik skulpturer, udformet til at forstærke ekko når lyde sendes igennem dem. Ud fra samme princip som ekkoet, der forplanter sig i det nærliggende materiale, vil digitale lyde formere sig i keramik skulpturene og i gentagelsen blive afdigitaliseret og akustisk igen.

Nour og Anna er interesseret i at diskutere et for dem vigtigt samtidsfænomen, hvilket er automatisering af mennesker og dehumanisering af elektronik. Ved at kombinere elektronik med keramikkens organiske former menneskeliggør de elektronikken og automatiserer menneskelige former.

Nye undersøgelser viser at komprimeret lyd mindsker hjernens aktivitet og akustisk lyd skaber en øget aktivitet og sætter flere hjernecentre i bevægelse. Mange bruger lyd som terapi, men er det en digital fil, vil den være komprimeret og undersøgelser viser at den samme reduktion sker med effekten. Lydende i udstillingen er udformet frekvens-specifikt og ud fra teorier om lydenes psykoakustiske indvirkninger.

Lyd- og keramikværker af Nour Fog og Anna Samsøe. Fra udstillingen Vacant Potential & Støvkammer, Pulvermorgen. Pressefoto

STØVKAMMER, PULVERMORGEN
Udstillingen Støvkammer, Pulvermorgen, handler om tid og ting. Ting der ophober sig over tid. Ting der eroderer over tid og skaber grobunden for nye ting. Materialer som en måde at måle og forstå tid igennem. At være et materiale der befinder sig i et rum af tid. At være i et rum hvor tiden er gået i stå.

“Jeg er ikke faldet ud af verdenen, jeg er bare i en anden verden. Den tid det tager at ryge en cigaret er ca 7 min, alt efter rygerens erfaring, sug og vindforhold. Det tager ca 6,5 time for et 2,3 x 20 cm højt stearinlys, af ren stearin, at brænde ned. For at lade en flamme brænde i én dag, skal du bruge 3,7 stearin lys. For at at lade en flamme brænde i et år, skal du bruge 1348,7 lys. For at lade en flamme brænde i et gennemsnitligt menneskeliv liv (71 år), skal du bruge 95.700,2 lys.

Ting bliver brugt op og samlet igen. Ophobninger af ting fungere som et bevis for hvor lang tid du har været på jorden. Alle pattedyr har ca 1 billion hjerteslag igennem et liv. En spidsmus hjerte slår meget hurtigt, en blåhvals hjerte slår meget langsomt. Mennesker lever længere og længere. Slår et nutids menneskes hjerte langsommere end et stenaldermenneske? I nogle rum er tiden gået i stå, men støvet der ophober sig sladre om at ikke alt er i stilstand, og materialer starter og slutter deres process og efterlader spor”, fortæller Cilla Leitao om udstillingens koncept.

Kilde: KUNSTPAKHUSET

KUNSTPAKHUSET

Lille Torv 5
7430 Ikast

Tor-søn 12-16

Gratis entré

Kontakt

+45 23111019

Vacant Potential & Støvkammer, Pulvermorgen
21 apr 20183 jun 2018

Del

'Vacant Potential & Støvkammer, Pulvermorgen'

Facebook