U N I Q U E Monotypes from Two Palm, NY
10 feb 202322 apr 2023

Cecily Brown: Picture This 5, 2021. Pressefoto.

I Danmark har vi altid været ret glade for grafik. Ideen om et kunstværk der er trykt til bredere distribution taler lige ind i vores demokratiske selvforståelse – lighed i gennem adgang. Adgang til indflydelse og adgang til kunsten. For nogle handler det bare om at eje en pæn reminder i form af en plakat. Og andre elsker at kunne erhverve original grafik af favoritkunstneren. Værker skabt til mediet, men værker som i sagens natur er lidt mere tilgængelige økonomisk. Grafikken er så afgørende når det handler om at gøre kunsten tilstedeværende i en hverdag, helt konkret. Alligevel har man en tendens til at tale grafiske arbejder lidt ned. “Nej nej, det er bare et litografi…” En komplet urimelig devaluering af en proces der er yderst kompleks og mere end 300 år gammel. At skabe original grafik, uanset hvilken af de mange metoder man vælger at anvende, er en disciplin som utrolig mange kunstnere elsker. Der er muligheder for at gå på opdagelse i ens praksis og prøve ting af. Og derfor er der også mennesker der dedikere et helt liv til at skabe de bedste forudsætninger for de kunstnere der tager grafikken seriøst.

En af de ypperste repræsentanter for en symbiose imellem værksted og kunstner er Two Palms i New York. I snart 30 år har de gentænkt og rekonceptualiseret trykket. I samarbejde med nogle af tidens største kunstnere har Two Palms gjort en dyd ud af at eksperimentere med teknikker, teknologier, form, farve, materiale – og ikke mindst processen. Fokus har været på monotypier og den vertikale trykpresse har spillet hovedrollen. Dette ses tydelig i det, nu legendariske, samarbejde med den konceptuelle kunstner Mel Bochner, hvor ord og sætninger i oliemaling er kommet under ekstremt pres, og har efterladt værket med visuelle tilfældigheder der supplere Bochners konkrete hensigter helt perfekt. Der bliver også eksperimenteret med individuelt farvevasket papier, der er med til at give værkerne af Chris Ofili, Carroll Dunhamog Stanley Whitney en æterisk, imødekommende sårbarhed.

Ved at skabe nogle rammer hvor kunstnere kan afsøge alle kroge af deres praksis og formulere det i et format i evig udvikling har Two Palms været med til at genopfinde, raffinere og vedligeholde det unikke print.

Printet er en fortsat rejse, den er utrolig demokratisk og komplet unik, og vi er ret stolte over at være et stop på vejen for dem der kommer forbi.

Medvirkende kunstnere: Mel Bochner, Cecily Brown, Peter Doig, Marina Adams, Stanley Whitney, Terry Winters, Carroll Dunham, Chris Ofili, Tunji Adeniyi-Jones

Kilde: Collaborations by Tania & Thomas Asbæk

Collaborations by Tania and Thomas Asbæk

Store Kongensgade 118
1264 Københavh K

Ons-fre 12-18, lør 11-16

U N I Q U E Monotypes from Two Palm, NY
10 feb 202322 apr 2023
Fernisering fredag 10 feb kl. 16-18

Del

'U N I Q U E Monotypes from Two Palm, NY'

Facebook