Tre Alfabeter – og ét i brug
5 nov 20214 dec 2021

Poul Pedersen: The Yellow Minus-Plus Alphabet (a Mutation), 2021

Alfabetet har altid haft en central plads i Poul Pedersens værk, og han betegner bogstaverne som sine redskaber. Til udstillingen har han inviteret kunstnerne til at bidrage med deres alfabeter. Det er nye værker der på én gang udgøres af det nøgterne system, som alfabetet er, men som samtidig er vidt forskellige i form, medie og udtryk.

Anders Bonnesen har lavet Det Placérbare/Det Uplacérbare Alfabet, som peger på bogstavernes funktion (eller manglende funktion) som skilte og tegn, og også peger på Poul Pedersen.

Lise Terdjmans alfabet er nærmest som bevægelser på papir i tegninger, der samlet bærer titlen Body Letters, og Terdjman vil også lave en performance i galleriet onsdag den 10. november kl 17.
Alfabetet i brug er en erindringsbog af Poul Pedersens mangeårige ven Lita Rosing-Schow, hvori Poul Pedersens Stjålne Alfabet optræder.

Poul Pedersen har altid arbejdet med ord og bogstaver som sit udgangspunkt, og bærer tilnavnet ”Bogstav-Poul”. Hans nok mest kendte projekt ”Det Stjålne Alfabet” blev til over 25 år, hvor Poul stjal bogstaver fra andre kunstneres værker – f.eks. et P fra Piet Mondrian, et A fra Picasso, et I fra Jasper Johns, et M fra Sven Dalsgaard, et F fra Axel Salto. Han sad overfor værkerne, kopierede bogstavet i den farve, det optrådte i, og skabte dermed en typografi af stjålne bogstaver. Det Stjålne Alfabet tilhører i dag Statsbiblioteket i Aarhus.

Kilde: Specta

SPECTA

Peder Skrams Gade 13
1054 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 12-17:30
Lør 11-14 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 33130123

Tre Alfabeter – og ét i brug
5 nov 20214 dec 2021

Del

'Tre Alfabeter - og ét i brug'

Facebook