Tourist
26 mar 201624 apr 2016

Med dette for øje, har jeg inviteret de tre udenlandske kunstnere, Patricia Esquivias (VE/ES), Jonn Herschend (US) og Lindsey White (US) til Udstillingsstedet Sydhavn Station, da deres praksisser på direkte og indirekte vis synes at relatere til en form for turisme.

Lindsey White: fotoplakat fra serien Silly Isn't It 2015-16. Foto: Lindsey White
Lindsey White: fotoplakat fra serien Silly Isn’t It 2015-16. Foto: Lindsey White

Alle synes de at berøre nogle emner, som præsentation af og reklame for begivenheder, ting og steder af kulturel og historisk af betydning, som vi genkender fra turistbranchen, men som i deres praksis forstyrres af det uhåndgribelige og personlige. Det kommer bl.a. til udtryk igennem White’s fotografier af forskellige subtile næsten sterile, dagligdags- og iscenesatte handlinger og observationer, der bærer et magisk og kunstig præg, som kan genkendes fra reklameindustri, eller Herschend’s videoinstallationer og performative indgreb, som er baseret på formelle, genkendelige strukturer fra vor institutionelle liv, der i sidste ende bryder sammen til stor forvirring for beskueren. Og slutteligt Esquivias’ hjemmegjorte video-fortællinger med fundne udklip og online billeder af historiske og kulturelle begivenheder sammenflettet med personlige anekdoter, der tager beskueren med på en idiosynkratisk og intim rejse.

Tourist er den første udstilling med de tre kunstnere, som alle mødte hinanden for første gang i midten af 00’erne i San Francisco. Patricia Esquivias er født i Venezuela i 1979 og bor og arbejder i dag i Madrid. Hun arbejder hovedsagelig med video og har bl.a. udstillet på Hammer Museum og er i øjeblikket aktuel med en soloudstilling på CA2M i Madrid. Jonn Herschend er født i en forlystelsespark i Branson i 1967 og bor og arbejder i dag i San Francisco. Han arbejder i et krydsfelt som interdisciplinær kunstner, filminstruktør og forlægger og er tidligere modtager af SFMOMA’s SECA-pris og har udstillet på Whitney Biennalen i New York. Lindsey White (f. 1980) er født i Tulsa og bor og arbejder i dag i San Francisco. Hun arbejder med fotografi, video og skulptur og har udstillet bl.a. på Contemporary Jewish Museum i San Francisco, ACME. i Los Angeles og er desuden medstifter af kunstnerkollektivet, Will Brown i San Francisco.

Kilde: Udstillingsstedet Sydhavn Station

Udstillingsstedet Sydhavn Station

Ernst Kapers Vej 1
2450 København SV

Tor-søn 13-17
Dele af udstillingen er døgnåben

Gratis adgang

Del

'Tourist'

Facebook