The Sleepover – Andreas Emenius: Sticky Minds, Fluid Moves
17 mar 201718 jun 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 11
Med udgangspunkt i sit residency-ophold på Viborg Kunsthal i efteråret 2016 har Emenius skabt udstillingen Sticky Minds, Fluid Moves, der gentænker det traditionelle udstillingsformat og sætter fokus på kunsthallen som en institutionel form med stor fleksibilitet og åbenhed. Emenius værker inviterer beskueren indenfor i en verden, hvor samarbejder med utraditionelle aktører er en selvfølge, og hvor kunst og popkultur kan forenes uden besvær. På udstillingen optræder morgenmadspakker og T-shirts på lige fod med oliemalerier, videoværker og skulpturer. Her nedbrydes hierarkier, højkultur møder lavkultur og det polerede møder det rå.

En del af værkerne skabes direkte i udstillingsrummet i perioden op til åbningen, ligesom udstillingen i løbet af udstillingsperioden forandres, værker placeres andre steder, enkelte værker kommer til og enkelte fjernes. Udstillingen aktiveres flere gange af kunstneren, første gang til åbningen, hvor Emenius i samarbejde med modeskaberen Henrik Vibskov vil udføre en musikalsk performance. Emenius skaber således en udstilling i proces, en udstilling, hvis kendetegn er energi og bevægelse. En udstilling, der aldrig er statisk, men altid i forandring. Der produceres et rigt illustreret katalog i forbindelse med udstillingen.

Pressefoto

Andreas Emenius har siden sin eksamen fra Central Saint Martins tiltrukket international opmærksomhed både i kunstverdenen og udenfor. Han er kendt for sine tværfaglige samarbejder, hvor han i det sidste år blandt andet har skabt tre musikvideoer – co directed by Åsa Riton – og scenedesign til Trentemøllers nye album og verdensturne. Nogle af skulpturerne brugt i videoen River in me kan ses på udstillingen Sticky Minds, Fluid Moves. Emenius har endvidere arbejdet sammen med den danske modedesigner Henrik Vibskov om kunstprojekteterne The Fringe Projects og The Circular Series.
Emenius har udstillet på blandt andet Moderna Museet i Malmö; SCHUNCK Museum, Holland; Torrance Art Museum, Los Angeles; Gwangju Biennalen, Sydkorea; Liljevalchs, Stockholm og HEART Museum, Danmark. Emenius er desuden kurator og medstifter af Nordic Contemporary Gallery i Paris.

Projektet The Sleepover er en del af Aarhus 2017

Udstillingen åbnes torsdag den 16. marts kl. 19.30 med åbningstale af Kulturchef Steen Lindgaard. Under åbningen vil Andreas Emenius sammen med modedesigner Henrik Vibskov udføre en aktivering af udstillingen i form af en musikalsk performance.

Udstilling samt katalog er støttet af Statens Kunstfond og Aarhus 2017.

Kilde: Viborg Kunsthal

Viborg Kunsthal

Riddergade 8
8800 Viborg

Tirs-søn 11-17
Tors 11-20 (gratis ml 17-20)

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87873221

The Sleepover – Andreas Emenius: Sticky Minds, Fluid Moves
17 mar 201718 jun 2017

Del

'The Sleepover – Andreas Emenius: Sticky Minds, Fluid Moves'

Facebook