Tatev Mnatsakanyan – Human Art Cultural Dialogue
11 jan 202024 maj 2020

Den armenske fotograf Tatev Mnatsakanyan har arbejdet med projektet Human Art Cultural Dialogue i syv år (perioden 2011-2017). Hendes fokus har været at portrættere ældre kunstnere og videnskabsfolk i sort/hvide fotos. Uanset hvilken kunstart, videnskab eller nation hun eller han kommer fra, har Mnatsakanyan søgt at fange refleksionen af de portrætteredes tanker og bekymringer, som kommer til udtryk i ansigterne, Hendes portrætserie omfatter ældre kunstnere og videnskabsfolk fra 20 forskellige lande, bl.a. Armenien, Egypten, Polen, Norge og Danmark, Østrig og Schweiz. Projektet peger også på, at videnskabsfolk og kunstnere, der i deres ungdom var banebrydende, ofte først opnår anerkendelse efter deres død. Tatev Mnatsakanyan fortæller selv om sit projekt:

Tatev Mnatsakanyan’s portræt af Bjørn Nørgaard.

”I Human Art Cultural Dialogue fotograferede jeg ældre, glemte kunstnere, hvoraf de fleste nærmede sig deres livs solnedgang. Jeg søgte at dykke ned i og reflektere, hvilke betænkeligheder og bekymringer de måtte have og vække til dialog mellem mennesker fra forskellige generationer og forskellige tænkemåder. Jeg ønskede at stille spørgsmål ved den norm, at man glemmer respekterede kunstnere, som har bidraget med nye ideer og værdier på hans eller hendes særlige område i kunsten, for derefter at hylde dem efter deres død.”

Kernen i Tatev Mnatsakanyans projekt er humanistisk; det handler om kærlighed og medfølelse. Ved at forsøge at forstå sine modeller og deres liv, ønsker hun at hjælpe dem til at genfinde sig selv og hun ønsker at danne et muligt bindeled til betragteren. Det handler om levet liv, tiden der går og længsel, som er indeholdt i øjeblikket.

Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40
8600 Silkeborg

Marts:
Tirs-fre 11-16
Lør-søn 11-17

April:
Tirs-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 86816329

Tatev Mnatsakanyan – Human Art Cultural Dialogue
11 jan 202024 maj 2020

Del

'Tatev Mnatsakanyan - Human Art Cultural Dialogue'

Facebook