Tanja Kirst: Planted
6 jan 202329 jan 2023

Sidste chance
Tanja Kirst: Vævet citrus. Detalje fra produktudviklingen i TextielLab, Holland. Pressefoto.

Kan man omdanne appelsiner, tang og hamp til tekstiler uden at gå på kompromis med æstetikken? Det undersøger tekstildesigner Tanja Kirst med udstillingen Planted, der åbner det nye år i Officinet. Her kan man opleve naturens egne plantefibre, spundet til garn, indfarvet i biofarver og omdannet til en serie betagende vægtæpper i laboratoriet hos Textiellab i Holland.

Tanja Kirst tager udgangspunkt i det gamle orangeri, der siden 1500-tallet har fungeret som en prestigefyldt tilbygning i haven, hvor eksotiske planter dyrkes og vises frem. I Officinet præsenterer hun publikum for et moderne, innovativt orangeri med nye cirkulære og nedbrydelige plantefibre, udvundet af biprodukter til tekstilanvendelse.

Det anvendte garn til de vævede værker er: citrusgarn, der er skabt af cellulose fra italienske appelsin- og citronskaller, ananasgarn af fibre fra ananasblade, tanggarn af tangekstrakt samt hampegarn af fibre fra stænglen på hampeplanten. Alt garn er indfarvet i biofarver og spundet i forskellige kompositioner i hollandske TextielLab. Gennem Jacquardvævning er de forskellige garnkvaliteters egenskaber bearbejdet i forhold til struktur, lysreflektion, farvemæthed og intensitet, der formidler en geometrisk abstraktion af naturlandskaber.

Officinet

Bredgade 66
1260 København K

Tir-fre 12-16
Lør-søn skiftende åbningstider

juli:
tir-søn 12-16
tor 12-18

aug:
dagligt 12-17

Gratis entré

Kontakt

+45 33152940

Tanja Kirst: Planted
6 jan 202329 jan 2023

Del

'Tanja Kirst: Planted'

Facebook