Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Claytopia er placeret i skønne omgivelser omkring Guldagergaards internationale keramiske center i havnebyen Skælskør. Gennem året inviterer Claytopia til kunstudstillinger på internationalt niveau, artist-talks, workshops med ler, samtaler og musik for alle. Den historiske have omkring Guldagergaard er samtidig en stemningsfuld skulpturpark med keramik i stor skala – og den er åben for publikum året rundt. Læs mere her om, hvad Claytopia går ud på og byder på i løbet af året.
Lone Skov Madsen (Danmark)
Fadet (eller cirklen) har været en gennemgående figur i Lone Madsens kunstneriske virke gennem 30 år, og hun er optaget af bearbejdning af overfladestrukturer, ornamentering og mønsterdannelser. Hun fortæller at objekterne oftest opsættes i formationer på væg “for derved at demontere deres brugsfunktion og i stedet fremhæve de rent billedmæssige dekorative aspekter”.
Pauliina Pöllänen (Finland)
“Relieffet” som kunstnerisk medie, og dets forbindelser til kunst, håndværk, arkitektur og ornamentering er tydelige temaer i Pöllänens arbejde, såvel som udøvende kunstner og som forsker.
Elina Titane (Letland)
I Elina Titanes abstrakte skulpturer kommer vi, æstetisk set, tæt på naturen. Hun arbejder strukturelt med rummelige genstande fra miniaturer til store værker i alle keramiske materialer. Titane finder inspirationen i selve materialet, og hun uddyber “for mig er kunst et udtryk, ikke en idé eller et koncept. Jeg forsøger at afdække glæden ved at gå på opdagelse i kreativiteten. Samspillet mellem fingrene og det formbare materiale er som et mirakel … et mysterium med en uendelig række af muligheder for forandringer undervejs”.
Kilde: Guldagergaard.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
Heilmannsvej 31A
4230 Skælskør
Man-fre 10-15
Lør-søn efter aftale
Skulpturparken: Gratis entré
Galleri Æblehuset: Entré til udstillinger
+45 5819 0016