Anbefalet under Det skal du se! uge 22.
Bæredygtighed kan betyde alle mulige ting for mennesker. For nogle er det et modeord, for andre en tro og en måde at leve på. Kunstnerne på denne udstilling giver hver deres svar på forskellige måder, med varierende grader af tvingende nødvendighed og ved hjælp af meget forskellige medier. Men de er enige om én ting, nemlig at der er desperat brug for, at menneskenes samfund udforsker og ser nærmere på sit forhold til den planet, vi bor på.
Fra Jorden, hvor mycelium giver næring til planteverdenen, og hvor blomster dør for at blive genfødt som nyfødte organismer oppe i skyerne, beder vores kunstnere naturen og menneskeheden om svar. Sommerfugle følger ikke længere den naturlige cyklus fra larve til puppe til yndefuld vinget fe. Nu er deres endelige udviklingsstadium digital billeddistribution. Naturen og livet selv gennemgår en forvandling fra fortidens organiske komposteringsteknik til digitale grænseområder, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt dette virkelig er den vej, vi skal gå. Skyer går i opløsning og bliver ikke til regn, men til digitale monstre, som med stor kraft suser gennem atmosfæren for at opsluge deres forgængere af kondenseret vand.
Men selv i dette apokalyptiske kaninhul er der håb. Vi ser mennesker og planter reagere på musikkens skønhed, idet deres sind og sjæle danser synkront med tonerne. Skønhed er videnskabelig, den er kunst, den håndgribelig og uhåndgribelig, den er nysgerrig og naturlig. Når vi siger, at vi ønsker at være bæredygtige, mener vi i virkeligheden, at vi ønsker at holde fast på det, vi allerede har. Men det er for sent at holde fast. Vi kan ikke stå stille, vi må regenerere. Dans med Jorden i stedet for at føre krig mod den. Barmhjertighed, ikke grådighed.
Kilde: Augustenborg_Project
