Sommerudstilling med HUSETs kunstnere: 50års jubilæumsfejring
24 jun 202323 jul 2023

Charlotte Krogh: DIALOG. Pressefoto, Huset i Asnæs.
Pressemeddelelse:

50 ÅRS JUBILÆUMSFEJRING 1973 – 2023

HUSET i Asnæs præsenterer sin 50 års jubilæumsudstilling med nye værker af Husets kunstnere i stueetagen og udstillingen DIALOG på 1. sal.

Jubilæumsudstillingen åbnes kl. 15 af borgmester Karina Vincentz

I år fylder HUSET i Asnæs 50 år. HUSET er et kunstnerejet og kunstnerdrevet udstillingssted, som igennem de sidste 50 år har vist et stort antal udstillinger med samtidskunst og kunsthåndværk i høj kvalitet af anerkendte danske og nordiske samtidskunstnere og kunsthåndværkere, hvoraf flere er bosat lokalt. Det har været 50 års udstillingsvirksomhed i HUSET, som har bidraget til at sætte HUSET på danmarkskortet som en væsentlig aktør på den danske kunstscene.

SOMMERUDSTILLING MED HUSETs KUNSTNERE

HUSETs kunstnere præsenterer på jubilæumsudstillingen et udvalg af nye værker. Se billedkunst, skulptur, keramik, glas og meget mere.
HUSETs kunstnere er: Allan Stabell, Anne Rolsted, Better Lübbert, Birgit Daa Birkkjær, Birgit Krogh, Charlotte Bøgh, Charlotte Krogh, Dag Aronson, Didder Geisler, Hanne Løcke, Hans Helge Nielsen, Henriette Duckert, Jørgen Albrechtsen, Jørn Bromann, Karen Borch, Kirsten Bøgh, Lis Biggas, Margrethe Agger, Martin Birk Møller, Michael Abel, Pia Fonnesbech, Poul Erik Nielsen, Søren Schaarup og Troels Trier.

DIALOG

Det er væsentligt for HUSET at vise vilje til fornyelse og at præsentere de nye strømninger inden for kunsten. Derfor har HUSETs kunstnere valgt, til 50 års jubilæumsfejring, at invitere en række yngre kunstnere som med deres værker skal gå i dialog med værker af HUSETs faste kunstnere.

På den måde ønsker HUSET at skabe dialog mellem generationer og præsentere den nye unge kunst, som peger på nye tendenser og udtryk på kunstscenen.

De inviterede kunstnere til udstillingen DIALOG er: Charlotte Troldahl, Dögg Gudmundsdóttir, Emilie Lundstrøm, Fanney Antonsdóttir, Freja Niemann Lundrup, Katrine Marie Nielsen, Lisbet Thorborg Andersen, Lotte Agger, Marie Bancks, Mark Holm Møller, Olha-Anna Kapustiak, Peter Larsen og Stine Kollerup.

HUSET i Asnæs

Storegade 31
4550 Asnæs

Tirs-søn 13-17
Lukket man og mellem udstillinger

Gratis entré

Kontakt

+45 59650861

Sommerudstilling med HUSETs kunstnere: 50års jubilæumsfejring
24 jun 202323 jul 2023

Del

'Sommerudstilling med HUSETs kunstnere: 50års jubilæumsfejring'

Facebook