Simon Dybbroe: Hypnic Jerk
10 jun 20231 okt 2023

Simon Dybbroe: Bag of Bones, Videostill.

Anbefalet under Det skal du se! uge 23

Pressemeddelelse:

Hypnic Jerk er Simon Dybbroe Møllers (f. 1976, Danmark) første institutionelle solopræsentation i Danmark i mere end et årti. Udstillingen på Kunsthal Aarhus viser nye videoværker og objekter med referencer til Dybbroe Møllers opvækst i Aarhus. Værkerne er alle specifikt produceret til udstillingen på Kunsthal Aarhus.

”Den første gang, jeg stiftede bekendtskab med Simon Dybbroe Møllers arbejde, var i Berlin i starten af 00’erne, og lige siden har jeg fulgt hans praksis. Dybbroe Møller har boet og arbejdet i New York og Berlin i de sidste tyve år, og i den periode har han opnået stor international anerkendelse. Efter at han vendte tilbage til Danmark er jeg begyndt at arbejde i hans fødeby, og det virker derfor indlysende at invitere ham til at udstille på Kunsthal Aarhus,” siger Diana Baldon, kunstfaglig direktør på Kunsthal Aarhus.

Om udstillingen
Udstillingen Hypnic Jerk folder sig ud i galleri 1 og 2 i Kunsthal Aarhus’ underetage. Udtrykket ”hypnic jerk” er den engelske betegnelse for følelsen af at falde i det øjeblik, hvor søvnen indtræffer, og det spjæt, som markerer overgangen mellem vågen tilstand og drømmeverden.

Udstillingens centrale værk er den stilfærdigt spektakulære videoprojektion Bag of Bones – en digital animation af den berømte Grauballemand – et værk, som er emblematisk for Dybbroe Møllers proces. Kunstneren er interesseret i, hvordan betydningen af dette ting-væsen er blevet skabt og forhandlet i nyere tid. Han interesserer sig for det øjeblik, hvor sladderpressen påstod, at jernaldermanden i virkeligheden var en drukkenbolt, som nyligt var afgået ved døden, og hvordan den efterfølgende kulstofdateringsproces, som havde til hensigt at tilbagebevise denne påstand, blev hindret af et utilstrækkeligt forseglet laboratorium og den store mængde af radioaktivt støv fra atomprøvesprængninger foretaget under den kolde krig.

Nøglen til dette værk – og til Dybbroe Møllers praksis mere generelt – ligger i den grundlæggende skulpturelle og billedrelaterede logik, som gennemsyrer værket. Grauballemandens jordiske rester er helt bogstaveligt, som titlen beskriver, en “pose med knogler” (på engelsk “Bag of Bones”). Denne pose ligner både et dyreskind og en overfladetekstur skabt ved at 3D-scanne et objekt. I den forstand har Dybbroe Møller blot bragt en allerede eksisterende historie til sin naturlige afslutning: Han har 3D-scannet og animeret artefaktet/manden/legemet.

De øvrige værker i udstillingen er: Watchtowers (2023), Screen Time (2023) og The Bricklayer (2023).

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Tirs-søn 11-18
Tors 11-20

Gratis adgang

Kontakt

+45 86206050

Simon Dybbroe: Hypnic Jerk
10 jun 20231 okt 2023

Del

'Simon Dybbroe: Hypnic Jerk'

Facebook