Signe Rohardt Lund: Dirty Laundry
12 jan 202411 feb 2024

Signe Rohardt Lund Dirty Laundry på Udstillingsstedet Sydhavn Station 2024.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Duften af lavendel, skyllemiddel og sæbepulver kan vække stærke minder fra barndommens timer i møntvaskeriet, bryggerset eller lejlighedens vaskekælder. Udenfor på Sydhavn Stations billboard er der monteret en cirkulerende buket lavendelblomster, som i stillestående tilstand alligevel opleves som en centrifugerende, næsten duftende reklame. En tidslomme fra TV der fortsat er gældende i dag, og en invitation videre ind til Signe Rohardt Lunds soloudstilling. Dirty Laundry reflekterer over minder fra de farverige TV-reklamer, der på mange måder iscenesætter en kønsrollebaseret arbejdsrutine som et æstetisk og hjemligt drømmescenarie. I over tredive år har et helt særligt ikon domineret vaskeprodukternes farverige produkt-overflade, hvilket også er tilfældet i Dirty Laundry, hvor en Bamseline-skulptur i menneskehøjde og dyppet i vaskemiddel står placeret midt på udstillingens blå linoleumsgulv. Videre langs væggene er der ophængt flere dekonstruerede vaskemaskiner, som er blevet overhældt af stærke farver og reklame-udtryk som power, clean og fresh.

Udstillingen afspejler en velkendt hverdagsrutine, der cirkulerer mellem daglig arbejdsdisciplin og hjemlig omsorg. En arbejdsdisciplin der taler direkte ind i titlen Dirty Laundry, som også kan tolkes som en feministisk og kritisk røst mod den kønsrollebaserede tøjvask, der stadig den dag i dag hælder mest til kvindernes daglige arbejde. Men titlen peger også mod arbejdsrutiner, hvor netop tøjvasken bidrager med en hjemlig omsorg, vi mennesker dagligt søger hen mod. En hjemlig omsorg, der skaber bedre vilkår og balance for en selv.

Signe Rohardt Lund (DK, f. 1991) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2021, og har tidligere udstillet Car[e] 2023 på aaaa Nordhavn, Sweet N’ Salty 2023 på Galleri Toll, PLAYTIME 2022 på Cantina, LANDING 2022 på Kunsthal Kongegården & Ung Dansk Fotografi ‘21 på Fotografisk Center.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Udstillingsstedet Sydhavn Station

Ernst Kapers Vej 1
2450 København SV

Tor-søn 13-17
Dele af udstillingen er døgnåben

Gratis adgang

Signe Rohardt Lund: Dirty Laundry
12 jan 202411 feb 2024

Del

'Signe Rohardt Lund: Dirty Laundry'

Facebook