Sart og sjældent set
12 feb 201928 apr 2019

Pressefoto
Pressefoto

Glyptoteket viser udvalgte værker fra museets magasiner. Oplev fine tegninger, skrøbelig gips og let nedbrydelige materialer som pap, grus og gummi, der sammen sætter fokus på materialitet og sensibilitet.

Glyptotekets samlinger rummer mange værker, der aldrig eller meget sjældent bliver vist på grund af deres skrøbelige tilstand. Disse værker befinder sig derfor næsten permanent på museets magasiner.

Til denne udstilling har Glyptoteket fundet 40 værker frem, heriblandt værker af Louise Bourgeois, Astrid Noack, Auguste Rodin, Alberto Giacometti, Eugène Delacroix, Harald Giersing, Man Ray, Joan Mirò, C.W. Eckersberg og Friedensreich Hundertwasser.

Værkerne i Sart og sjældent set har ikke en stilistisk, historisk eller motivisk sammenhæng. I stedet bindes de sammen af deres skrøbelige og forgængelige tilstand. Værker på papir bliver kun udstillet i korte perioder på grund af lysfølsomhed. Skulpturer i gips er meget porøse og sensitive overfor fugt, og gummi bliver langsomt nedbrudt i kontakt med ilt. Nogle af værkerne søger det intime udtryk med en lille tegning. Nogle er forberedende arbejde, inden værket udføres i stort format. Eller det kan være en bevidst strategi fra kunstnerens side at lave et let forgængeligt værk, der giver værket en helt anden tidslig dimension.

Glyptoteket

Dantes Plads 7
1556 København V

Tir-søn 11-18, tor 11-22

Entré til udstillinger
Gratis entré om tirsdagen, ekskl. tidsbegrænsede udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 33418141

Del

'Sart og sjældent set'

Facebook