Samleren i skyggen. Helge Jacobsens pinakotek
28 feb 20209 aug 2020

Helge Jacobsen (1882-1946) er i dag ukendt for de fleste. Han overskygges af sin berømte far, bryggeren Carl Jacobsen. Men Helge Jacobsen har i kraft af sine poster som museumsdirektør og fondsformand haft en uvurderlig betydning for dansk kunstliv.

Pressefoto.

Jacobsen udtalte ved flere lejligheder, at han så sin opgave som en forlængelse af sin fars virke, men at han samtidig ønskede at fremme sin egen interesse: moderne fransk malerkunst. Med Samleren i skyggen. Helge Jacobsens pinakotek fortælles historien om Carl Jacobsens ældste søn for første gang i en udstilling.

Et af de centrale spor i udstillingen er således tilblivelsen af Glyptotekets franske malerisamling, der tæller værker af kunstnere som Édouard Manet, Edgar Degas og Claude Monet samt ikke mindst Helge Jacobsens absolutte favorit, Paul Gauguin. Gennem strategiske manøvrer og i skarp konkurrence med andre af tidens samlere opbyggede Jacobsen en af de væsentligste danske samlinger af franske mesterværker på Glyptoteket.

Særudstillingen rummer et stort udvalg af mesterværker fra samlingen præsenteret i samspil med et omfattende og ikke tidligere udstillet arkivmateriale, herunder fotografier, der udfolder historien om ’samleren i skyggen’ – Helge Jacobsen.

Kilde: Glyptoteket

Glyptoteket

Dantes Plads 7
1556 København V

Tir-søn 10-17, tor 10-21
Mandag lukket

OBS!!
Er lukket foreløbigt.

Opdateret 13 marts 2020.

Entré til udstillinger
Gratis entré om tirsdagen, ekskl. tidsbegrænsede udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 33418141

Samleren i skyggen. Helge Jacobsens pinakotek
28 feb 20209 aug 2020

Del

'Samleren i skyggen. Helge Jacobsens pinakotek'

Facebook