Rune Bosse: Træfald
10 sep 20226 aug 2023

Rune Bosse: Trælfald, 2022. Foto-still: Rune Bosse.

Anbefalet under Det skal du se! uge 36.

Den danske kunstner Rune Bosse (f.1987) studerer naturens strukturer, mønstre og egenskaber i en omhyggelig stræben efter at begribe, hvordan alting fungerer og vokser, og hvordan hvert enkelt element påvirker de andre. Bosses undersøgelse af naturen er en afsøgning af selve livets mekanismer og af os selv og af vores egen forståelse af, hvem og hvad vi er i forhold til den natur, vi er uløseligt forbundet med og dybt afhængige af.

Udstillingen består af tre dele, hvori Bosse præsenterer helt nye værker og en samling af tidligere og igangværende eksperimenter, der kombinerer naturvidenskab med æstetik og poesi.

Træfald tager sit udgangspunkt i naturens cyklus; forfald, forgængelighed og genopstandelse, hvorfra Rune Bosse har foldet sin omfattende installatoriske praksis ud. I Træfald tager Rune Bosse flere nye medier i brug, og man vil blandt andet blive mødt af seks meter høje videoprojektioner, et kakofonisk lydtæppe af væltende træer og mekaniske åndedræt -lungetræer, i mørke kun oplyst af skæret fra UV-lys.

Udstillingen Træfald er den sidste udstilling i en samlet set 10-årig udstillingsperiode med programmet HEART Future støttet af Det Obelske Familiefond. Udstillingen er desuden støttet af Statens Kunstfond.

 

Kilde: HEART – Herning Museum of Contemporary Art

HEART – Herning Museum of Contemporary Art

Bitten & Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning

Tirs-søn 10-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 97121033

Rune Bosse: Træfald
10 sep 20226 aug 2023

Del

'Rune Bosse: Træfald'

Facebook