Rune Bering: Bycatch
10 feb 202428 jul 2024

Rune Bering: Bycatch på Nikolaj Kunsthal. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 6

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Bag årets første udstilling i Nikolaj Kunsthal står Rune Bering, der indtager Øvre Galleri med skulpturelle kobbervævede fiskeruser og en stedsspecifik tilgang til kunsthallens fortid som de søfarendes kirke. Med fiskeindustrien som en tematisk ramme og kritisk analogi undersøger Rune
Bering gennem en række nye værker cyklussen mellem destruktion, død og genfødsel. Udstillingen Bycatch – eller på dansk bifangst – er skabt med reference til Nikolaj Kunsthals fortid som maritim kirke opkaldt efter de søfarendes helgen Sankt Nikolaj. Der findes referencer på denne forhistorie i loftet i Øvre Galleri, hvor fisk er afbilledet i ornamenteringen.

Teknologiens blodåre
Med henvisninger til arkitekturen og historien i den gamle kirke arbejder Rune Bering skulpturelt med fiskeruser og fangstnet. Med afsæt i fiskeindustrien – som en beretning om både at fange og blive fanget – væver Rune Bering fiskenet i kobberkabler, der stammer fra teknologiens
infrastrukturer. I Rune Berings verden består fiskenettene ikke af nylon, men er i stedet produceret i kobbertråde fra skrællede ledninger og kabler – teknologiens blodåre. Rune Berings arbejde med kobberfiskenettene er frembragt via det gamle traditionsrige håndværk vodbinderi. Denne omstændige, forældede og ikke mindst tidskrævende produktionsmetode fremstår som modpol til det effektivitetssøgende digitale bekvemmelighedstyranni.

Slangen der spiser sin egen hale
Rune Bering arbejder skulpturelt med, hvordan teknologi er tæt forbundet med geologi og natur. I hans udstilling er der en gennemgående og underliggende Ouroboros-tilgang. Ouroboros henviser til et gammelt symbol, der betegner en evig cyklus i form af en slange eller drage, der spiser sin egen hale.

Rune Bering uddyber:
”I udstillingen arbejder jeg skulpturelt med følelser, som, jeg mener, er kendetegnede for vores samtid. Vi ved, at vi lever på en måde, som ikke kan vare ved, men følelsen er samtidig, at vi ikke kan ændre det. Vi lever i strukturer, som griber ind i hinanden, og som er for komplekse til rigtigt at forstå, ændre og komme ud af. Det føles, som om vi er fanget i vores eget net.”

I Rune Berings optik agerer vi mennesker som en slags rastløse guder, der uden en gennemtænkt plan har finkæmmet og ressourceudnyttet verdenshavene. Vi har trukket størstedelen af liv op af vandet, men som offer for vores egen effektivitet er vi nu endt som bifangst i vores eget net:
“Først nu, hvor vi ligger og spræller i nettet med vores eksistens på spil, er vi begyndt at sætte spørgsmålstegn til vores måde at leve på”.

Kort om Rune Bering
Rune Bering (født 1984) er uddannet fra Det Kongelige Akademi i 2013.
I sit arbejde genfortolker Rune Bering ofte eksisterende systemer ved at forbinde dem med nye materialer og nye former. Han interesserer sig for de glitches, skift og sprækker af fortolkning, der opstår mellem subjektive valg og herskende strukturer. Bycatch er Rune Berings første større
soloudstilling i en etableret kunstinstitution. Udstillingen består af helt nye værker lavet specifikt til Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10
1067 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - Ja (i Nedre Galleri)
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn og helligdage kl. 11-17

Entré
Voksen: 95 Kr.
Børn (0-17 år): Gratis
Onsdag gratis entré for alle
Pensionister/førtidspensionister (DK) gratis entré tirsdag

Kontakt

+45 3318 1780

Rune Bering: Bycatch
10 feb 202428 jul 2024

Del

'Rune Bering: Bycatch'

Facebook