Rundt om Månen
5 okt 20193 nov 2019

Kom med på en vandring rundt om Månen: Fra fortiden og ind i fremtiden. Dansk Selskab for Rumfartsforskning præsenterer en udstilling i lyd, billeder og Augmented Reality i Rundetaarn.

Jakob Arthur Andersen: Moon foto. Pressefoto.

Den 20. juli 1969 landede de første mennesker på Månen. 50-året for en af menneskehedens største bedrifter markeres med en udstilling, som dykker ned i historien om månemissionerne, videnskaben bag og fremtidsdrømmene. I forbindelse med udstillingen er der foredrag, workshops, filmvisninger og meget mere.

Udstillingen er tilrettelagt i en række temaer som rumkapløbet, Apollo 11-missionen og planerne for at vende tilbage til Månen. I udstillingen skabes en fortælling, der går 50 år tilbage i tiden og 50 år frem i tiden, så bedsteforældre, der kan huske månelandingerne, kan tage deres børnebørn med til udstillingen og finde en fælles interesse på tværs af generationer. Månen er ikke blot en destination, vi har besøgt, men i høj grad et mål for den unge generation.

Målgruppen for selve udstillingen er den brede befolkning – med specifikke arrangementer til børn og unge. Der skabes en ny, moderne og interaktiv udstilling med aktiviteter, som henvender sig til børn og unge. Udstillingen vil indeholde nye teknologier, så som Augmented Reality, film og robotter, og vil være bemandet med universitetsstuderende, der kan guide og afholde workshops for børn under udstillingsperioden.

Rundt om Månen er en del af Space Days 2019, der har et program fyldt med aktiviteter. Space Days henvender sig til alle aldre og kigger ikke kun tilbage, men stiller spørgsmålet: Hvordan
vender vi tilbage til Månen?

Kilde: Rundetaarn

Rundetaarn

Købmagergade 52A
1150 København K

Alle dage 10-20
Daily 10-20

Entré til Rundetaarn inkluderer besøg i udstillingen

Kontakt

+45 33 73 03 73

Rundt om Månen
5 okt 20193 nov 2019

Del

'Rundt om Månen'

Facebook