Ribe Samlingens Gemte Skatte
15 okt 201630 dec 2016

Ribe Kunstmuseum blev etableret i 1891 og er et af landets ældste museer. I museets samling findes værker, der sjældent vises frem i udstillingssalene. I Ribe Samlingens Gemte Skatte retter vi fokus mod de mindre kendte sider af samlingen: Udstillingen viser de ’skæve’ værker, som ikke umiddelbart passer ind i den permanente ophængning samt grafiske værker, der sjældent har været udstillet.

Udstillingen Ribe Samlingens Gemte Skatte er blevet til i et håb om, at publikum med et smil på læben vil gå gennem salene og nyde en tour de force i dyr, blomstermotiver, landskaber, portrætter af ukendte personer, historiske begivenheder og underfundige skulpturer. På udstillingen ses både grafik, maleri og skulptur af kunstnere som Adolf Mackeprang, Ellen Scheelke, Helge Holmskov, Marie Wandel, Michael Therkildsen, Per Hasselberg og Axel Salto. På tværs af tid, materialer og stilarter bliver mere end 90 værker præsenteret i udvalgte temaer som ’portrætmaleri’ og ’landskabsmaleri’, men der er også vægge med værker på tværs af motiver og uden en umiddelbar rød tråd.

Værkerne fortæller en historie i kraft af dem selv, men de vidner også om et museum i udvikling. I dag koncentrerer vi os om at formidle en bestemt periode af den danske kunsthistorie, nemlig perioden 1750-1950, hvilket blev defineret af Slots- og Kulturstyrelsen i 2004.  Sådan har det ikke altid været. Ribe Samlingen er blevet til over 125 år og indkøb af værker er sket på baggrund af forskellige interesser. I perioder har man fokuseret på at købe repræsentative kunstværker til et nyoprettet museum i provinsen, andre gange har man søgt at belyse datidens samtidskunst. Nogen har ønsket at styrke enkelte kunsthistoriske perioder, andre har set på, hvordan man kunne skabe en lang og kronologisk fortælling i kunsten.

Udstillingen vises fra 15. oktober – 30. december 2016.

A. Mackeprang: Kronhjort ved en sø, morgendis
A. Mackeprang: Kronhjort ved en sø, morgendis

I 2016 kan Ribe Kunstmuseum fejre 125 års-jubilæum. Det markeres hele året, blandt andet med tre særudstillinger, der udelukkende indeholder værker fra museets egen samling. Ribe Samlingens Gemte Skatte er jubilæets tredje og sidste særudstilling.

Kilde: Ribe Kunstmuseum

Ribe Kunstmuseum

Sct. Nicolaj Gade 10
6760 Ribe

tirs-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 75420362

Ribe Samlingens Gemte Skatte
15 okt 201630 dec 2016

Del

'Ribe Samlingens Gemte Skatte'

Facebook