Platform: Emilie Alstrup x Anna Bak – MANTIS
15 dec 202321 jan 2024

Platform: Emilie Alstrup x Anna Bak – MANTIS på Nikolaj Kunsthal 2023. Pressefoto.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Emilie Alstrups kunstneriske praksis kredser omkring samspillet mellem biologi, teknologi og transformationer af den menneskelige krop. Ledsaget af kurator Anna Bak indtager hun fra midten af december Platform og omdanner det til noget, der minder om et dystopisk terrarie, der artikulerer etiske og moralske dilemmaer forbundet med den teknologiske udvikling og stræben efter menneskelig optimering.

I udstillingen MANTIS – der er årets sidste udstilling i Platform – tager Emilie Alstrup afsæt i fænomenet exoskeletter, en betegnelse for et ydre skelet der beskytter det bløde og sårbare indre. Modsat mennesket, der har et indre skelet, som opretholder vores bløde, ydre krop, har de fleste insekter et exoskelet. Et eksempel er insektet knæleren, som udstillingens titel refererer til. Knæleren (Mantis religiosa) er et effektivt rovdyr, der kan sidde helt ubevægeligt og smelte sammen med omgivelserne. Dens forben er nogle af de mest virkningsfulde fangstredskaber i dyreverdenen. Knælerens anatomiske udformning har inspireret til udviklingen og skabelsen af exoskeletter designet til den menneskelige krop.

Den optimerede krop
I århundreder har vi mennesker orienteret sig mod naturen, herunder insekter, for at finde inspiration til optimering af vores egne kroppe og fysiske evner. Dette koncept kaldes biomimetik. Exoskeletter er et eksempel på udviklingen af en mekanisk ramme, der kan tilføjes det menneskelige legeme og er designet til at forbedre styrke, bevægelighed og beskyttelse. Disse exoskeletter kan bruges i en række applikationer, fra medicinsk rehabilitering til militær brug.

Legemligt fravær
I Emilie Alstrups udstilling træder vi ind i et mørkt rum, hvor nogle små øer i rummet fremhæves under spotlys og laboratorie-lignende lamper. Der ligger nogle gennemsigtige skaller spredt i rummet, skaller der i størrelse og form passer til en menneskekrop, men i højere grad ligner resterne fra et hamskifte af et gigantisk insekt. Hulrummet i de gennemsigtige skaller vidner om det legemlige fravær, de er lavet til at beskytte noget, men som de ligger efterladt i rummet, har de enten ikke levet op til deres formål eller omvendt været det mest resistente, som nu står ensomt tilbage, som genfærd for en tabt kamp. Den dystopiske iscenesættelse, Emilie Alstrup benytter til sine skulpturelle konstellationer, peger på de etiske og moralske dilemmaer, der kan være forbundet med vores teknologiske udvikling, spørgsmål om ansvar, kontrol og hvor langt vi kan gå i transformationen af vores biologiske krop og stadig kalde os mennesker.

MANTIS, der er Emilie Alstrups første soloudstilling i Danmark, er skabt i samarbejde med kurator Anna Bak.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10
1067 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - Ja (i Nedre Galleri)
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn og helligdage kl. 11-17

Entré
Voksen: 95 Kr.
Børn (0-17 år): Gratis
Onsdag gratis entré for alle
Pensionister/førtidspensionister (DK) gratis entré tirsdag

Kontakt

+45 3318 1780

Platform: Emilie Alstrup x Anna Bak – MANTIS
15 dec 202321 jan 2024

Del

'Platform: Emilie Alstrup x Anna Bak - MANTIS'

Facebook