Peter Brandt: ARISA
13 jan 20243 mar 2024

Peter Brandt, Adriana (detalje), vintage pressefoto, 1968. Foto: Jeppe Sørensen.

Anbefalet under Det skal du se! uge 2

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

ARISA er et udstillingsprojekt der analyserer og materialiserer relationer mellem strukturel hvid vold, racisme og sexisme, med udgangspunkt i skuespilleren og aktivisten Jean Sebergs liv (USA, 1938-79), samt hendes repræsentation i diverse kulturprodukter. Peter Brandt har igennem de senere år har opbygget et arkiv over Seberg, der indeholder vintage fotografier, magasiner, bøger, en falmet 35 mm. film, samt original udgaven af det digt Seberg skrev og dedikerede posthumt til filosof, mystiker og aktivist Simone Weil (Frankrig 1909-43).

Jean Seberg blev i 1957 udvalgt blandt 18.000 unge kvinder til at spille hovedrollen i Saint Joan instrueret af Otto Preminger. Det var den største talentjagt siden Vivien Leigh blev castet som Scarlet O’Hara i Borte med Blæsten i 1939 og medieinteressen var enorm.

Seberg blev i dobbelt forstand brændt på bålet, både under selve filmoptagelserne, da ilden ikke var iscenesat ordentligt, men også af datidens kritikere. I 1960 var Seberg med til at skabe filmhistorie, da hun spillede hovedrollen i Åndeløs instrueret af Jean Luc Godard. Filmen var et markant brud i forhold til form, indhold, skuespil. Den etablerede en ny filmtradition og var startskuddet til det der betegnes The New Wave.

Fra sin tidlige ungdom var Seberg involveret i forskellige borgerrettighedsorganisationer og fatalt blev det for hende, da hun involverede sig med bevægelsen De Sorte Pantere. Det blev begyndelsen på en intensiv overvågning iværksat af Federal Bureau of Investigation (FBI) ulovlige overvågningsprogram COINTELPRO.

Seberg blev skygget, aflyttet og forfulgt. FBI iværksatte en kampagne til at ”neutralize her” og dermed ødelægge hendes position og karriere. Som en følge af FBI’s intense overvågning af hende blev hun blacklistet i Hollywood og kunne kun få arbejde i mindre film i Europa. 30. august 1979 forsvandt Seberg i Paris og blev først fundet 10 dage senere død i sin bil. Det er aldrig blevet opklaret om det var et selvmord eller en direkte likvidering orkestreret af FBI.

Peter Brandt har været i korrespondance med FBI og har fået adgang til de filer der blev offentliggjort i 1979 under stor mediebevågenhed. ARISA var COINTELPRO’s kodenavn for Seberg og er også titlen på videoen i udstillingen. Brandt gestalter udvalgte gestus fra Åndeløs oprindeligt udført af Jean Seberg og Jean Paul Belmondo som et ”hemmeligt sprog”, aldrig til hinanden, men udelukkende rettet direkte til kameraet og dermed til os, samtidig med at fragmenter fra FBI filer flyder som et net over Brandts’ krop, til lyden af oplæsning af breve, skrevet af amerikanske borgere i protest over FBI’s systematiske overgreb på Seberg.

I samarbejdet med Ege tæpper har Peter Brandt produceret et kunstværk Resistance and Vulnerbillity: et stort gulvtæppe, som fylder det største udstillingsrum i Kunstpakhuset. I tæppet er indvævet tekstfragmenter af Simone Weil og et filmstillfoto opløst i pixler af Seberg, hvor hun bliver båret ned fra bålet. Med kunstværket ønsker kunstneren at sætte Simone Weils tænkning i spil med Sebergs aktivisme.

Værket er realiseret med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Peter Brandt (f. 1966) er dansk billedkunstner uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Kungliga Konsthögskolan i Stockholm. I sin kunstpraksis benytter han sig af feministiske strategier, traumeteori, sin egen krop og refererer ofte til andre kunstnere. I 2020 udgav han bogen “No
Safe Place“ på forlaget Really Simple Syndication Press og modtog samme år Statens Kunstfond 3-årige arbejdslegat. Han bor og arbejder i København.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

KUNSTPAKHUSET

Lille Torv 5
7430 Ikast

Tors-søn 12-16

Gratis entré

Kontakt

+45 23111019

Peter Brandt: ARISA
13 jan 20243 mar 2024

Del

'Peter Brandt: ARISA'

Facebook