Pernille Snedker 

20 jan 20233 mar 2023

Verden er ikke lineær og lodret, den er bulet, kurvet, bølget og ujævn. Pernille Snedkers kunstneriske univers er bygget op omkring alt det, der ikke er lige linjer – i hendes æstetiske praksis udstrækkes krusningerne uendeligt, så beskueren kan lade sig føre med af den intense og evige bølge.

Pernille Snedkers værker udfordrer overfladerne omkring os, så vi ser dem på en ny måde. Gennem en lang proces af eksperiment, erfaring og praktisk håndelag har hun i en årerække videreudviklet og udforsket teknikken marmorering. Marmorering findes nu til dags mest i gamle bøger, hvor de er printet på indersiden af bogens omslag. Pernille Snedker har taget denne gamle teknik til sig og har genopfundet den, så den er transformeret fra dekoration til kunst. At skabe marmoreringerne kræver en indædt balancegang mellem det kontrollerede og tilfældige, når kunstneren komponerer farvelag drypvis på vandoverfladen i et stort kar med væske. I den uendelige vekselvirkning mellem kunstneren, farverne og vandets bevægelse, bliver et øjeblik fastfrosset, når papiret bliver lagt på farverne, der flyder på vandet og suger motivet til sig.

Når overfladen og væskerne møder hinanden kan motivet splintres på et utal af forskellige måder, og det endelige værks udtryk bliver således en synergi mellem kunstnerens hånd, vandet og bølgernes egen vilje.

Til udstillingen i Format ønsker Snedker, at vi skal træde helt ind i et følsomt og æstetisk totalunivers, der tager os tæt på hendes eget maskinrum. Her står vi ansigt til ansigt med et af vores verdens allermest elementære fænomener – bølgen. Ultimativt er alt, hvad Snedker arbejder med udsprunget af krusningerne på en vandoverflade. Denne bølge går igen i hele hendes motiv-verden, som til denne udstilling er taget ud på både papir, tekstil samt i træskulpturer. Resultatet er en kurvet organisk verden af soniske, oceaniske, seismiske bølgelængder, så rummet såvel som beskueren bliver bragt i svingninger.

I dette sanselige rum forsøger Pernille Snedker at vise os, at mennesket er bundet sammen med naturen af det skvulpende og bølgede – såvel menneske som jord består af store dele vand, som konstant er i bevægelse. Håbet er at rummet kan være med til at igangsætte og give plads til en ny form for sansning og tænkning, som omfavner det organiske og det cykliske, så en samhørighed med det den uendelige natur og dens evighed kan indtræffe – om end kun i minimale glimt.

Kilde: Format Artspace