Olof Olsson: Ulysses Jukebox
27 sep 201631 mar 2017

Kunsthal Aarhus præsenterer Olof Olssons værk Ulysses Jukebox, som fra 27. september fremover kan opleves i kunsthallens nye Galleri 1. Værket består af en jukebox med optagelser af en marathonoplæsning af James Joyces roman Ulysses, og Olsson skabte værket i forbindelse med Museet for Samtidskunsts 25 års jubilæumsudstilling i 2016.

I 1998 medvirkede 98 danske skuespillere, forfattere, politikere og sportsfolk i en non-stop 35 timers oplæsning af den danske oversættelse af Ulysses i anledning af 1000-året for Roskilde by. Olsson har overført optagelserne til en jukebox, der – som en slags stedfortræder for performeren – giver nutidens lyttere adgang the Joyces modernistiske hovedværk, som det blev oplæst af danske kulturpersonligheder kort før årtusindskiftet.

Pressefoto
Pressefoto

Den hollandsk-svensk-danske kunstner Olof Olsson arbejder med sprogbaseret performance i grænseegnen mellem foredrag, comedy, talkshows, taler og spørgsmål/svar-sessioner. Han er, efter eget udsagn, et produkt af 1960’ernes charterturisme: hans hollandske mor og svenske far mødte hinanden under ferierejser på Mallorca. Som ung eksperimenterede Olsson med journalistik, fotografi og radio DJing. Han studerede senere sprog, filosofi og oversættelsesteori på universitetet, før han omsider søgte ind på Det Kgl. Kunstakademi, hvorfra han dimitterede i 2002. Efter en årrække med konceptuelle kunsteksperimenter begyndte Olsson at performe i 2007.

Kilde: Kunsthal Aarhus

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Tir-søn 11-17
Ons 11-20

Gratis entré

Kontakt

+45 86206050

Olof Olsson: Ulysses Jukebox
27 sep 201631 mar 2017

Del

'Olof Olsson: Ulysses Jukebox'

Facebook