Ole W. Høst: På vej
18 mar 202419 okt 2024

Ole W. Høst: På vej. Pressefoto.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Udstillingen På vej viser et udvalg af kunstneren Ole W. Høsts (1915-1943) efterladte værker, ophængt i hans gamle atelier, som stadig står i haven på Oluf Høst Museet.

Som både person og maler var Ole W. Høst præget af sin baggrund. Allerede fra barndommen lå det i kortene, at han skulle følge i fodsporene på sin berømte fader Oluf Høst (1884-1966) og videreføre den stolte bornholmske malertradition. For Ole W. Høst var den kunstneriske arv tung.

Han kæmpede med at frigøre sig fra hjemmet og for at finde sit eget ståsted, såvel personligt som kunstnerisk.

Med udstillingen vil de besøgende få mulighed for at opleve værker af en kunstner, der er nært forbundet til stedet og dets historie, men som ikke tidligere er blevet udstillet på museet. Som person er Ole W. Høst først og fremmest kendt som kunstnersønnen, der meldte sig som frivillig under de nazistiske faner.

Han døde som menig geværskytte ved Østfronten i 1943, hvor han kæmpede som del af det berygtede Waffen SS.

Som maler er Ole W. Høst et forholdsvist ubeskrevet blad.

Han var aktiv i en tid, hvor de kunstneriske konventioner var under opløsning og de avantgardistiske strømninger havde deres fremmarch. Hans samlede produktion omfatter både surrealistiske kompositioner, værker med en tysk inspireret ekspressionisme, men også traditionelle motivkredse og fremgangsmåder gør sig gældende. Ole W. Høsts værker peger i mange retninger og vidner om en kunstner, der forsøgte at navigere mellem tidens mange strømninger og finde sit eget kunstneriske ståsted.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Oluf Høst Museet

Oluf Høst Museet
Løkkegade 35
3760 Gudhjem

Åbent fra 18 marts

Alle dage 11-17

Voksne 95 kr
Børn (0-18 år) gratis
Grupper på 20 eller flere 70 kr

Kontakt

+45 5648 5038

Ole W. Høst: På vej
18 mar 202419 okt 2024

Del

'Ole W. Høst: På vej'

Facebook