Øjeblikket – Gruppeudstilling
9 mar 20247 apr 2024

Anita Axelsen Bredsdorff, akryl på lærred, 100 x 80 cm, 2019-24.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Udstillingen “Øjeblikket” handler om tid, og hvorledes tiden er et uomgængeligt vilkår, som mennesket hele tiden må forholde sig til. Tiden er født med universets opståen, men selve forståelsen af tid er opfundet af mennesket for at holde styr på verden og dens hændelser. Tiden er en forunderlig størrelse; den er usynlig, men efterlader synlige spor i menneskets bevidsthed og krop. Tiden bevæger sig og der sker forandringer. Mennesker, natur, genstande og begivenheder påvirkes og transformeres over tid. Tidens forandrende kraft afspejles ofte i genstande og øjeblikserindringer. Nogle genstande og symboler kan afkodes og forstås på tværs af tid og sted. Udstillingens fem kunstnere berører det abstrakte fænomen – tid. Kunstværkerne vil afspejle, hvordan tid kan danne betydning i kunst. Specifikt det relative og korte tidsrum og begreb: Øjeblikket. Hvad er et øjeblik og hvordan kan et øjeblik udgøre et forvandlende øjeblik, et evt. vendepunkt – et før og et nu? Og hvor (dvs. lokaliteter, genstande) finder man spor af tiden og dens virke, dens aftryk?

Med afsæt i disse spørgsmål og sproglige udtryk reflekterer kunstnerne over relaterede emner som tidens gang, forandring, forgængelighed, erindring, lykkelige øjeblikke og sansede øjeblikke. De bruger begrebet tid som et motiv, som et område eller en dimension i deres forskellige kunstneriske undersøgelser og værker. Udstillingen består af malerier, fotos, tekst, performance og porcelæn, der forsøger at indfange øjeblikkets mange betydninger.

Biografier:

Anita Axelsen Bredsdorff (f. 1946) er dansk billedkunstner uddannet på Kunstskolen Spektrum (2014 -2020). Kunstneren er optaget af menneskers efterladenskaber. Efterladenskaber i forfald, der står tilbage fyldt med minder om levet liv. Har udstillet på SAK Kunstbygning,  Coprarummet v. Sophienholm, KP, KS og Nordkraft.

Gerd Laugesen (f. 1979) er en forfatter, der arbejder på tværs- mellem dokumentarisme og poesi, billedkunst og musik. Gerd Laugesen har udgivet klassiske bøger. Den sidste udkom i 2021 Et Øjebliks Lykke. Hun er i øjeblikket husforfatter på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. I 2022 modtog Gerd Dan Turèll-medaljen for hele sit virke.

Laila Svensgaard (f. 1974) er uddannet fra Central St. Martins University of the Arts, London, og Malmø Kunstakademi i 2015. I sit virke arbejder hun primært med fotografi og tegning. Hun er optaget af lys som et naturvidenskabeligt, fænomenologisk og spirituelt fænomen, og undersøger hvordan lys formidler visuelle, videnskabelige samt subjektive-sandheder om vores verden. Laila Svensgaard har udstillet både i Danmark og internationalt, herunder på Malmø Kunstmuseum (Sverige), Viborg Kunsthal og SixtyEight Art Institute (DK).

Nina Wengel (f. 1979) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi og har udstillet i ind- og udland, blandt andet Tokyo, Hamborg og New York. Nina Wengel arbejder hovedsageligt med maleri. Hun stræber mod at lave værker, der kan afkodes på tværs af tid og sted og bruger derfor universelle symboler som sole, måner, bjerge – og hverdagsobjekter som stole, borde og lamper. Under navnet GOOD WORK Productions laver hun performative healings event.

Susanne Pedersen (f. 1959) er uddannet fra Skolen for Brugskunst (Tekstillinjen, 1987). I sine værker er hun optaget af erindring. Hun benytter forskellige kunstneriske metoder og udtryk til at indfange begrebet erindring. Susanne Pedersen har deltaget i Projekt Husbesøg, kunst ud i hjemmet, med tyske- og danske kunstnere i private hjem i Nykøbing Falster/Rostock. Hun har udstillet på Esbjerg Kunstmuseum, Silkeborg Bad Kunstcenter, Kunsthal Kongegaarden, Kirsten Kjærs Museum, SAK Kunstbygning, KE, KP, KS.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

KUNSTPAKHUSET

Lille Torv 5
7430 Ikast

Tors-søn 12-16

Gratis entré

Kontakt

+45 23111019

Øjeblikket – Gruppeudstilling
9 mar 20247 apr 2024

Del

'Øjeblikket - Gruppeudstilling'

Facebook