Nour Fog: Skumfødt
16 jan 202220 mar 2022

Nour Fog. Pressefoto: Møstings

Med udstillingen Skumfødt indtager Nour de herskabelige lokaler med et keramisk landskab af sanselige og organiske skulpturer. Udstillingen tager afsæt i et graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb, der har fundet sted under udstillingens tilblivelse. Værkerne afspejler de følelsesmæssige og kropslige tilstande, sansninger og erfaringer, der viste sig under den både nervepirrende, intense og skrøbelige rejse i tilblivelsen af et barn.

Former og farver smelter sammen om fødderne på de besøgende, når de bevæger sig blandt formationer, der associerer til konkylier, slebne sten, fosterdannelse, organer og gravide maver, alt imens et lydlandskab af hav og hjerterytmer bølger ind over de smukke højloftede rum.

Nour Fogs udstilling forgrener sig ud i naturen uden for Møstings. Fra vinduet på førstesalen kan man se det androgyne mytologiske væsen Hydro Human, som stolt rejser sig fra overfladen af Andebakkesøen.

Nour arbejder med en non-binær æstetik og agenda, hvor hen bevidst både med- og modarbejder de klassisk kønnede symboler og traditioner. Med sit formsprog ønsker Nour at skabe værker, der kan bidrage til en rundere, blødere og mere formbar forståelse af verden.

Titlen Skumfødt refererer til Sandro Botticellis maleri Den skumfødte Venus, som også definerer udstillingens visuelle afsæt i havets mytologier og symbolsprog.

Til udstillingen har Nour inviteret komponist Jirasol Pereira Ayala til at skabe udstillingens lydunivers, samt Victor Boy Lindholm til at bidrage med teksten Mennesker kan ikke se under vand.

Kilde: Møstings

Møstings

Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg

Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn kl. 11-17
Mandag: Lukket

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Gratis entré

Kontakt

+45 6913 8090

Nour Fog: Skumfødt
16 jan 202220 mar 2022

Del

'Nour Fog: Skumfødt'

Facebook