Nils Viga Hausken: SUBTIL

8 mar 20185 apr 2018

“I februar 2017 indfangede billedkunstner Nils Viga Hausken en sølvfarvet, skinnende måne og lagde den på bunden af en sort æske med låg, som oprindelig havde indeholdt en klokke. Efterfølgende blev SilverMOON, som det lille broderi hed, fragtet til Venedig, hvor det både om dagen og om natten romantiskdunkelt kunne stråle og kaste genskind, når det blev taget frem.

Det er lidt samme princip, sanserne og kosmos, form, døden, som er på spil i kunstnerens nye udstilling SUBTIL, hvor den menneskelige stræben efter orden og skønhed og
perfektion, som det for eksempel ses i fotografiet af et maleri fra Versailles, på en sær måde hviler i en sorg og en kropslig smerte, et lille stik, en forgængelighed. Forholdet mellem at se og ikke se eller ikke længere kunne se (det vil sige det sete, synet, som en smertelig rest, der bliver tilbage i erindringen om det sansede) kommer her virkningsfuldt til udtryk i de forvitrede vinduesglas, som præger billederne og oplevelsen af en 200 år gammel frugthave på kunstnerens fødeegn på Vestlandet i Norge.

Samtidig peger udstillingens værker af broderigarnrester på filt og spraymaling på billigt afdækningsplastic på en tvetydighed, som er karakteristisk for hele Nils Viga Hauskens virke. De runde formers dobbelte funktion – cirklerne der både kan være noget, solformørkelser eller himmellegemer, sølverne måner, og samtidig kan forstås som komplet meningsløse i deres blotte tilstedeværelse som cirkler, rene former, og intet andet – fastholder værkerne i en tilstand af konstant at være på vej. Skønheden til trods befinder iagttageren sig her i en overgang, hvor omkostningerne ved at sanse og erfare, ved at se, lidt efter lidt og med tiden bliver skræmmende klare, og noget måske mistes. Den besøgende vandrer i udstillingen på én gang ingen-steder og i en forgård.

I SUBTIL forener Nils Viga Hausken derved sit eget sanseapparat og erfaringsperspektiv, en tiltagende blindhed, med en kunstnerisk arv fra blandt andre de amerikanske minimalkunstnere, hvis visuelle og intellektuelle kapacitet netop meget subtilt danner afsæt for værkernes høje grad af formforståelse og skønhed”.

– Johan Zimsen Kristiansen, kunsthistoriker mag.art.

Kilde: Kunstbiblioteket