Night Transmissions: Electronic Intimacy
8 feb 201622 feb 2016

Ragnar Kjartansson, Scenes From Western Culture, Burning House, 2015 single channel video, colour, sound. duration: 01:32:00. Courtesy of the artist, Luhring Augustine, New York and i8 Gallery, Reykjavik.
Ragnar Kjartansson, Scenes From Western Culture, Burning House, 2015 single channel video, colour, sound. duration: 01:32:00. Courtesy of the artist, Luhring Augustine, New York and i8 Gallery, Reykjavik.

Engang var det natjazz, der pludselig vækkede én fra døsen på sofaen. De næste par uger, indtil den næste fuldmåne (22. feb.), er det dog videoværker skabt af islandske og internationale kunstnere, der indtager sendefladen på den islandske national-kanal RÚV.

Til trods for afstanden til den vulkanske ø, så kan vi sagtens følge med herfra Danmark, da værkerne streames online. Måske en chance for at nærme sig hinanden på tværs af nationer også, hvilket ikke er en helt irrelevant øvelse i dagens Danmark.

Værkerne udsendes løbende de næste fjorten nætter (i tidsrummet 1:30-7:00 GMT) og er kurateret af Margot Norton (New Museum, N. Y.). Chris Burden, Cally Spooner, Carolee Schneemann, Ragnar Kjartansson, Uri Aran, Laure Prouvost, Camille Henrot og Keren Cytter er bare nogle få eksempler på de navne man kan opleve værker af. Og i denne tv-udstilling bliver, der som noget ret sjældent vist længere serier af videoværker af de respektive kunstnere.

Her kan du streame og følge med i Night Transmissions / NæturvarpRÚV

Skærmen som offentligt og privat rum
Fjernsynet indtager en meget konkret fysisk tilstedeværelse i hjemmet, men er i dag også integreret ud på en række enheder, som nærmest fungerer som forlængelser af kroppen. Skærmen er i bund og grund styrende for vores fysik og indgangen til samtale, udveksling og samvær, og det forsøger Night Transmissions: Electronic Intimacy at undersøge og udnytte.

Camille Henrot, Grosse Fatigue, 2013 (still). Video, color, sound. 13 min. © ADAGP Camille Henrot. Courtesy the artist, Silex Films, and kamel mennour, Paris
Camille Henrot, Grosse Fatigue, 2013 (still). Video, color, sound. 13 min. © ADAGP Camille Henrot. Courtesy the artist, Silex Films, and kamel mennour, Paris

Public Service får dermed også en helt anden og dybere betydning med et sådan kunstprojekt, der forbinder offentligheden med både kunst af høj kvalitet og individet med et kollektivt nu, hvor den afstand som bl.a. medierne i sig selv har genereret bliver udfordret kunstnerisk.

Herhjemme har vi i senere tid bl.a. set projekter som TVkunst (et samarbejde mellem Statens Kunstfond og DRk i 2015), hvor danske videokunstnere skabte kommisionerede værker til kulturkanalen.

Kilde: RÚV

Del

'Night Transmissions: Electronic Intimacy'

Facebook