Myne Søe-Pedersens udstilling består af en serie fotogravurer og en unikabog. Værket tager afsæt i fem postkort sendt til kunstneren fra C. En nær relation som er ophørt. I postkortene har Søe-Pedersen lokaliseret og isoleret hvert enkelt punktum. Punktummerne er blevet til fotogravuretryk. Unikabogen dokumenterer fotogravurernes tilblivelsesproces og viser den transformation hvert enkelt punktum har gennemgået for at blive billede.
At gøre det oversete synligt
Med en nærmest arkæologisk metode har Søe-Pedersen forstørret den lille prik i et mikroskop og graveret den ind i en plade. I det billede der fremkommer, bliver punktummet trukket frem og får eget liv. Brudstykker af omgivende bogstaver og andre spor fra de oprindelige postkort er bevaret, så selv i det abstrakte billedsprog er forbindelsen til den faktiske virkelighed ikke fuldstændigt udvisket.
Fotogravure kommer af at gravere, som betyder at ridse, ætse eller skære et motiv ind i en hård genstand. I fotogravure-teknikken brænder man motivet ind i pladen med lys og skaber derved en ætsning i pladen.
Vi bruger udtrykket ”at sætte punktum for noget”, når vi afslutter en større eller mindre ting i vores liv, og punktum er i den forstand knyttet til afslutninger og det endelige. Og der er en fornemmelse af noget sårbart i Søe-Pedersens opmærksomhed på punktummet som tegn, men billederne bærer også præg af en nysgerrig, systematisk granskning af tegnet, som efterlader det åbent og flertydigt. Hvert punktum er som en hel verden, der snarere virker som en begyndelse.
I forstørrelsen ophører det håndskrevne punktum med at være et afrundet færdigt punkt. Tegnenes forskelle træder frem, konturerne flyder ud og antager forskellige former. Hvert punktum sit karakteristika, hvert sit temperament. Serien bliver i sin helhed som et partitur over gentagelse og variation. Den systematiske undersøgelse og den serielle form gør også, at værket bliver en form for typologisk arkiv. En registrerende optegnelse over det lille tegn, der både adskiller og forbinder, og skaber orden i skriften ved sin tilstedeværelse og potentielt meningskollaps ved sit fravær.
Kilde: Danske Grafikeres Hus
