MUSEUM FOR FREMTIDEN
31 aug 202224 sep 2022

Helene Nymann: Ode to Creode, Ode to Creode X og Ode to Creode Y, 2022. Foto: Emilia Therese.

Anbefalet under Det skal du se! uge 35.

Museum for fremtiden er både en kunstudstilling og en teaterforestilling, hvor de medvirkende er de besøgende selv. Når Kunsthal Aarhus slår dørene op for Museum for fremtiden den 1. september, er kunsthallens grundetage forvandlet til en samlet udstilling. Kunsthallens besøgende inviteres i grupper til at følges igennem en serie af omsluttende kunstinstallationer og scenografier, der kredser om forholdet mellem fortid, nutid og fremtid. I hovedtelefoner instruerer en dramatisk stemme publikum til at tage del i museets værker og give krop til opstillinger, som får en fortælling til at komme til live i en samlet dramaturgi.

Billedkunstnerne Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann og Studio ThinkingHand har udviklet nye installationer, der hver indtager et af gallerierne i Kunsthal Aarhus. I forskellige medier aktiverer værkerne hele vores sanseapparat og præsenterer alternativer til de ildevarslende fremtidsforestillinger, som præger vores klimatruede tid. Hver især foreslår de gentænkninger af vores forhold til os selv, vores tid og vores plads i historien ved at række tilbage i den dybe urtid, gribe ind i den menneskelige biologi og demonstrere menneskets sammenfiltring med andre organismer og livsformer. Værkerne i Museum for fremtiden udfordrer til sammen nogle af de grundlæggende modsætninger, der strukturerer vores opfattelse af tid og historie, fortid, nutid og fremtid.

Billedkunstnernes værker er orkestreret i en dramaturgi af teaterinstruktør og dramatiker Christian Lollike og kurator Anders Thrue Djurslev med lyddesign af Asger Kudahl og scenografiske installationer af Franciska Zahle og Helle Damgård. En klimaangst stemme instruerer grupper af besøgende gennem værker og scenografier for at opføre sin længsel efter at åbne sin fremtid på ny.

Udstillingen kan opleves fra kl. 15-20.
Billetter kan købes online eller i Kunsthallens café.

Kilde: Kunsthal Aarhus

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Tirs-søn 11-18
Tors 11-20

Gratis adgang

Kontakt

+45 86206050

MUSEUM FOR FREMTIDEN
31 aug 202224 sep 2022

Del

'MUSEUM FOR FREMTIDEN'

Facebook