Mikael Brandrup: Just Be
20 aug 20166 sep 2016

En æstetisk eksplosion af farver og former folder sig ud på udstillingen Just Be, når kunstneren Mikael B indtager Papirhallens rå lokaler med hans til dags dato største soloudstilling på dansk grund. Med en unik beliggenhed og med udsigt ind over København er Papirøen blevet stedet, hvor kreativitet ikke har nogle begrænsninger, og hvor drømme kan blive til virkelighed. Mikael B har fulgt sin drøm og skabt en stærk kunstnerisk karriere gennem de seneste år. Til daglig bor og arbejder han i Los Angeles, hvor hans urban art pryder utallige vægge rundt i byen. Nu er tiden kommet, hvor mere end 30 af hans seneste værker er blevet fløjet fra studiet i Los Angeles til Papirøen i København. På udstillingen Just Be har kunstneren skabt et rum, hvor vores tanker kan rejse frit ind i et ekspressivt, koloristisk og abstrakt univers. Kunstnerens grafiske og graffiti inspirerede æstetik kommer til udtryk i medier som maleri, print og fotografi. Det er et univers, hvor alt er muligt – en tankegang, som går i spænd med den kreativitet og energi, der driver kunstneren til daglig.

Installationsview. Foto: Emil Monty Freddie
Installationsview. Foto: Emil Monty Freddie

Det kunstneriske udtryk
Udstillingen favner hele Mikaels kunstneriske karriere og kunstneriske udtryk fra den helt rå wildstyle graffiti til urban art stil. Fra da han nyfortolkede et traditionelt verdenskort til en eksplosion af farver og abstrakte former, over fotografier af hans vægmalerier til nyeste værker på lærred som Crystal Clouds, Ice Breaker og Multiverse, der alle er udført med akryl og spray. Gennemgående for de ekspressive værker er en nærmest opstemmende energi, en kompromisløshed og vildskab. Værkerne er åbne for fortolkning og dragende med deres eksplosion af farver og geometriske former. Gennemgående for værkerne er et befriende og direkte ønske om at skabe positive og ekspressionistiske værker, hvor fantasien kan få frit spil. Skabelsen af et rum, hvor tankerne kan flyde, blikket fare vild, og bekymringer og negative tanker forsvinder, og vi bare er til – Just Be.

 

&tradition showroom

Trangravsvej 24 - 1436 København K

Man-fre 15-19, lør-søn 11-16

Mikael Brandrup: Just Be
20 aug 20166 sep 2016

Del

'Mikael Brandrup: Just Be'

Facebook