Mie Olise Kjærgaard

26 feb 202226 mar 2022

Anbefalet under Det skal du se! Uge 8

Som figurativ maler insisterer Mie Olise Kjærgaard på at lade kvinder være de altoverskyggende subjekter i sine malerier: Kvinder, der konfronterende og uden blusel kigger beskueren i øjnene; kvinder, der uanfægtet og frit fordyber sig i deres egne projekter, skaber deres egen verden. På sin vis fremmaner Kjærgaard gennem sine malerier et utopisk parallelunivers, et harmonisk, ikke-hierarkisk, egalitært frirum befolket af kvinder og børn og eksotiske dyr. Som publikum er vi vidne til en konstruktion, der udspringer af et dybfølt behov for at vriste sig fri af konventionen om kvinden som genstand for den mandlige beskuers blik; det skrøbelige, yndefulde objekt uden egen vilje, der blot lader sig afbilde som ethvert andet skønhedsideal. Som en blomsteropsats eller en skovsø. Kvinderne i Mie Olise Kjærgaards værker er ikke sarte og forsagte, men robuste og åbenmundede. De er handlekraftige og får ting til at ske. Her er ingen kysk liderlighed skjult bag tækkelige brokader eller mælkehvide hænder, der forsigtigt former en rombe i silkekjolens skød. Hos Kjærgaard er både beskueren og kvinderne kommet lidt videre.

Også i selve maleriet som stoflig virkelighed og materie er vi milevidt fra mere konventionelle forestillinger om det feminine maleris beskaffenhed. Kjærgaard maler stort, intuitivt og ekspressivt, hendes lærreder er ofte gigantiske og hendes penselstrøg voldsomme. Det er en selvstændig pointe i hendes produktion, at der ikke findes maskuline og feminine malepraksisser – kun maleri, punktum. På samme måde skal Mie Olise Kjærgaards store armbevægelser ikke ses som et forsøg på at emulere det maskuline maleri eller indtage et rum forbeholdt mandlige kunstnere – hun maler, som hun gør, fordi det ganske enkelt passer til hendes personlighed: Hun er energisk, fabulerende, evigt nysgerrig og lidt af en drømmer.

Kjærgaards malerier kredser uvægerligt om opbruddet som fænomen og livsvilkår. Noget i værket balancerer kun lige akkurat; et skib er på vej i én retning, en cykel er på vej i en anden. Et kæmpemæssigt fabeldyr har krummet sig sammen og er nærmest fysisk blev mast ind i billedrammen, der truer med at give efter for trykket. Nogen kanter sig afsted med et drabeligt flyttelæs, med vasketøj og fuglebure og kufferter surret fast til bagagebæreren. Alting er hele tiden lige ved at vælte. Kjærgaards figurer er nomader, og hendes hammerhajer og drager og stejlende heste er symboler på tilværelsens omskiftelighed, på altings lejlighedsvise absurditet og alle de eksistentielle benspænd, som maleriernes stoiske heltinder konstant må forholde sig til. Og de klarer den hver gang, formår at balancere og stå fast midt i livets malstrøm, formår at holde fokus og fastholde beskuerens blik. Og samtidig ser de endda ud til at have det sjovt, mens de gør det.

”Muses Having Fun” er en udkrystalliseret vision om moderne moderskab, søstersammenhold og modet til at lege, være kreativ og tro mod sig selv som kvinde. Og uanset om man abonnerer på den bagvedliggende filosofi eller ej, er udstillingen et umiskendeligt statement om kvindefrigørelse og feminisme i det 21. århundrede. Én ting er i hvert fald helt sikkert: Mie Olise Kjærgaards muser stjæler billedet.

Kilde: Hans Alf Gallery