Mette Winkelmann: Keep your laws off my body
12 nov 202218 dec 2022

Mette Winckelmann. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 45.

I soloudstillingen Keep your laws off my body (Hold dine love væk fra min krop) arbejder Mette Winckelmann med at forstå, hvad det betyder at have en krop.

Det udforsker hun i sin tilgang til materialer og abstrakt maleri. Med det som udgangspunkt redefinerer Winckelmann allerede eksisterende materialer i et forsøg på at frigøre dem fra deres oprindelige identitet og funktion. Eksempler på disse er en række rester fra tidligereproduktioner – såsom byggematerialer fra renoveringen af Dannerhuset i 2011 og fraklip fra tekstiludskæringer af ældre værker. Sammen udgør de materialerne, som hun har anvendt i værkerne i udstillingen.

Mette Winckelmann har arbejdet med at rekombinere, samle, retouchere og male over, lag på lag. På den måde har hun skabt en installation specifikt til rummet bestående af individuelle værker, som hver især
taler for sig selv, men sammen danner en ny betydning.

Brugen af lysstofrør, som er indarbejdet i selve værkerne, understøtter deres fysiske tilstedeværelse og demonstrerer, at deres identitet kommer indefra, fra objektet, og skinner igennem overfladen.

Udstillingen er kurateret af Paola Paleari og Anne Zychalak Stolten.

 

Kilde: Vestjyllands Kunstpavillon / Arne Haugen Sørensen Museum

Tirs-søn 13-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 97172879

Mette Winkelmann: Keep your laws off my body
12 nov 202218 dec 2022

Del

'Mette Winkelmann: Keep your laws off my body'

Facebook