Menneskebyen: Bank & Rau
3 nov 201827 jan 2019

Sidste chance

De transparente skillevægge med originale skodder fra Tingbjerg deler Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri, og symboliserer dermed grænsen mellem den private og offentlige sfære, og viser med enkle greb det liv, som
foregår henholdsvis foran og bagved skodderne.

Bank & Rau: 2A

Titlen Menneskebyen refererer til arkitekten Steen Eiler Rasmussens kaldenavn for bydelen Tingbjerg. I 1950’erne tegnede han Tingbjerg som et fredeligt sted at bo med mange attraktive muligheder for familier. I dag beskrives bydelen ofte med negative historier i medierne, selvom de fleste beboere er glade for at bo der. Ved at lade sig inspirere af borgernes historier og erfaringer, skaber Bank og Rau i denne nye udstilling et betagende univers, der blander elementer fra bl.a. Mellemøsten og Østeuropa med Københavnerikoner som HT-busstoppesstedskilte, ikoniske runde skraldespande og den klassiske københavnerbænk.

Rundt omkring i rummet vil man også kunne opleve skulpturer eller ”erindringsklumper”– forskellige figurer skabt af tekstiler og genbrugstøj, der giver stemme til udstillingens tema og hovedspor: Menneskebyen er en rejse gennem byrummet, der står som symbol på de idealer og drømme om frihed, vi alle bærer rundt på. Bank & Rau har i deres research til udstillingen haft en tæt kontakt til området, og flere af deres værker er skabt efter inspiration fra borgerne i Tingbjergs erindringer.

Helene Nyborg Bay, kunstnerisk leder i Nikolaj Kunsthal: ”Menneskebyen er et eksempel på, hvordan nutidskunst kan være med til konkret at italesætte fordomme og måske ændre måder at tænke og leve sammen på. Bank og Rau har med hjælp fra lokale borgere skabt en fantastisk udstilling, der ved at blande personlige fortællinger og klassiske elementer fra forskellige kulturer i hovedstadsområdet skaber en ny helhed.”

Kilde: Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10
1067 København K

Tir-fre 12-18, lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Gratis entré om onsdagen
17 år og derunder samt pensionister: Gratis

Kontakt

+45 3318 1780

Menneskebyen: Bank & Rau
3 nov 201827 jan 2019

Del

'Menneskebyen: Bank & Rau'

Facebook