Mazja Hillestrøm
5 feb 202113 mar 2021

Mazja Hillestrøm: Leopard’s Bane, 2020.

Complete Superfection: A New World
Siden tidernes morgen har naturens komplekse skønhed været den ultimative inspiration for kunstnere, som har søgt at imitere den, forbedre, eller fortolke den.
Hvor nogen omsætter indtrykkene til malerier på lærred eller sætter skulpturel form på den, består andres transformerende kunstgørelse i selve manipulationen af naturen. Sidstnævnte er tilfældet med værkerne i Mazja Hillestrøms nyeste serie: pittoreske fotografier af håndmalede landskaber.

De naturlige landskaber manipuleres med farver, der ikke typisk findes i denne type vegetation, og kunstneren påkalder sig med sin farvestrålende fordrejning af naturens ellers så stille skønhed beskuerens opmærksomhed.
For fotografierne er på én gang smukke og forstyrrende: den kunstige forbedring af det naturlige, det levende, er tilfredsstillende og urovækkende. Det minder os om noget. Om den efterhånden udflydende kontrast mellem fakta og fiktion. Om hvor ofte vi manipuleres til at opfatte noget som naturligt, som i virkeligheden er fordrejet til den rene fiktion. Om snapchat-filtre og apps, der forskønner det allerede skønne til det bliver vrangbilleder, ingen kan leve op til.
Naturen er blevet fiktiv.

Kilde: Galleri Sandberg

Galleri Sandberg

Vestergade 102, 5000 Odense C

Tirs efter aftale
Ons-fre 11-17
Lør 11-15

Kontakt

70707457

Mazja Hillestrøm
5 feb 202113 mar 2021

Del

'Mazja Hillestrøm'

Facebook