Martin Wittfooth: The Plasticene Era
17 sep 202222 okt 2022

Martin Wittfooth: Flight, 2022. Foto: Gallery Poulsen.

Gallery Poulsen præsenterer The Plasticene Era, en ny soloudstilling af den canadiske kunstner Martin Wittfooth.

I udstillingen benytter Wittfooth sig af menneskelige figurer i sine overvejelser omkring måden, vi har placeret os selv centralt i en orkestreret fortælling om os selv på de sociale medier. Selviscenesættelsen og forsøget på at gøre os til stjernen i vores eget liv fjerner os fra den fysiske, virkelige verden og vi lever i stedet et kunstigt liv online, hvor succes måles i likes. Febrilsk afhængigt søger vi at indtage en hovedrolle i fortællingen, hvor indholdet er ligegyldigt, men det handler om MIG og hvor mange likes, jeg kan få! Afhængigheden af anerkendelsen, vi kan opnå på de sociale medier her og nu, er som et fix, så snart rusen er ovre, er vi lynhurtigt videre med det næste.

Det kunstige, forvrængede forestillinger og objektivisering er alle centrale temaer der udforskes grundigt i soloudstillingen. I hvert enkelt af udstillingens nye malerier er beskueren førstehåndsvidne til en natur der afbilledes midt i en kunstig trans- formation; de naturlige elementer bliver bemalet, udsmykket, prydet og på anden vis ændret ved hjælp af materiale og artefakter og omdannes herigennem til genstande. Figurerne der deltager i denne tvungne transformation, bliver i deres voyeuristiske, legende og fantasifyldte optrædener ligeledes en del af denne teatralske omdannelse til genstand. Den transformation der finder sted i malerierne, er ikke ulig den selviscenesættelse der findes på sociale medier, hvor gen- stande bliver kurateret så de passer ind i et specifikt narrativ.

De nye værker leger med forestillingen om en ny form for virkelighed: en virkelighed hvori vores egen kultur ændrer dens egen historie, samt måden hvorpå den, og dem der tilhører denne kultur, bliver opfattet og selv deltager i denne opfattelse igennem diverse iscenesættelser. Disse iscenesættelser bidrager på samme tid til skabelsen af nye myter der kan over- male og skjule virkelighedens skavanker, ligesom de også kan tilsløre de ting der har været, det gamle, det der kan erstat- tes og det forældede. Med andre ord ommodelleres vores fælles historie af samtidens kultur så den bedre passer til den moderne tidsalders idealer. Resultatet af disse funktioner er en plastisk tidsalder hvor intet er skåret i sten.
Igennem surrealistiske fremstillinger af genkendelige objekter, sætter Wittfooth fokus på menneskehedens grænseløshed i forhold til tilpasning, eller komplet ændring, af natur, vores fælles historie og endda dem selv for at skræddersy disse til samtidens kulturelle behov.

“Dreams are private myths. Myths are public dreams.” – Joseph Campbell

The Plasticene Era indgår i den række af soloudstillinger i Gallery Poulsen, der alle har til formål at præsentere et detaljeret og dybdegående portræt af den gældende kunstners fascinationer, samfundsopfattelse, observationer, arbejdsmetoder og overordnede oeuvre på en måde, der kan afsløre universelle samfundstendenser og problematikker og på samme tid tilbyde indsigt i vores samtidige, moderne livsstil.

Kilde: Gallery Poulsen

Gallery Poulsen

Staldgade 32
1699 København V

Onsdag-Fredag: 10.00 – 17.30
Lørdag: 11.00 – 15.00

Sommerlukket: 9 jul - 12 aug

Gratis entré

Kontakt

+45 33339396

Martin Wittfooth: The Plasticene Era
17 sep 202222 okt 2022

Del

'Martin Wittfooth: The Plasticene Era'

Facebook