Marie Lund & Rosalind Nashashibi: O Rose
10 feb 20247 apr 2024

Marie Lund & Rosalind Nashashibi, O Rose på Den Frie Udstillingsbygning 2024. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 6

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

O Rose er del af Den Fries udstillingsrække Valgslægtskaber, som udfolder forbindelser mellem kunstnerkollegaer. I denne fjerde del af serien udstiller Marie Lund (DK) i dialog med Rosalind Nashashibi (UK/PS) med udgangspunkt i deres mangeårige venskab og gensidige inspiration.

Samtalen udspringer af Rosalind Nashashibis eksperimenterende spillefilm Denim Sky (2018-2022), der følger relationerne blandt en gruppe mennesker i en forestillet fremtid mens Marie Lunds rumlige fortolkning af filmens temaer afsøger, hvordan skulpturer kan kropsliggøre følelsen af, at tiden vrider sig, folder sig sammen og åbner sig igen.

Udvekslingen mellem skulpturer og film fortættes i tre nyproducerede kortfilm, hvor hovedpersonen fra Denim Sky interagerer med Marie Lunds værker i hendes atelier og også bevæger sig rundt i de selvsamme udstillingssale, hvor publikum nu møder skulpturerne i en slags umulig knude på tidens bånd.

O Rose binder en sløjfe, der knytter de fysiske rum sammen med filmens fiktive, den faktiske tid sammen med den følte, levende billeder sammen med ubevægelige former. Det er ikke i den sammenhængende, fremadskridende fortælling, men i små tidslige og materielle forskydninger, vi skal finde nye måder at forholde og forbinde sig til verden og til andre på.

Marie Lund (DK, 1976)
Marie Lund er uddannet på Arkitektskolen i København og The Royal College of Art i London. Hun har udstillet på en lang række danske og internationale institutioner, heriblandt store soloudstillinger på Kunstmuseum St. Gallen i 2021, Holstebro Kunstmuseum i 2017 og Museo Marino Marini, Firenze Florence i 2014. Derudover har Marie Lund udført offentlige udsmykningsopgaver, fx Mærsk Tårnet, Københavns Universitet i 2019. I 2023 installerede hun et stedsspecifikt værk i Botanisk Haves palmehus i København.

Rosalind Nashashibi (UK/PS, 1973)
Rosalind Nashashibi er filmskaber og billedkunstner, uddannet fra Glasgow School of Art. I 2020 var hun artist-in-residence på National Gallery i London. Hun var nomineret til Turner Prize i 2017 og repræsenterede Skotland i den 52. Venedig Biennale. Hendes arbejde har været vist på Documenta 14, Manifesta 7, Nordic Triennale og Sharjah 10. Hun modtog som den første kvinde Beck’s Futures-prisen i 2003.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Den Frie Udstillingsbygning

Oslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Tirs-søn 12-18
Tors 12-21

Voksne: 70 Kr.
Studerende: 50 Kr.
Pensionister: 50 Kr.
Under 12 år: Gratis entré

Kontakt

+45 3312 2803

Marie Lund & Rosalind Nashashibi: O Rose
10 feb 20247 apr 2024

Del

'Marie Lund & Rosalind Nashashibi: O Rose'

Facebook