Let’s Talk Lies
22 sep 202329 okt 2023

Matthias Oppermann, Sexidentityblackmemories, olie/akryl på lærred, 130 x 90 cm, 2023.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Den internationale kunstnersammenslutning RIIMFAXE og to gæsteudstillere præsenterer udstillingen Let’s Talk Lies.

Løgne er et aktuelt politisk emne. I tider med alternative fakta, falske nyheder og usikkerheden om hvorvidt en nyhed eller et billede taler sandt, må vi spørge os selv, om vi ikke alle – bevidst eller ubevidst – interagerer i løgnenes komplekse og uigennemskuelige netværk. Denne usikkerhed tvinger os til konstant at forholde os kritisk til det vi ser og hører. Løgne er over alt og vi bliver konstant konfronteret med dem. Kunstnersammenslutningen RIIMFAXEs statement om begrebet løgne og dets flertydige karakter er omdrejningspunktet for udstillingens værker. Begrebet løgn kan have en konspiratorisk karakter og en mere uskyldig dimension; – der er den lille hverdagsløgn og den store konspiratoriske løgn af mere politisk karakter.

Løgne er mange ting. Det er de små løgne, der får ting til at glide lidt nemmere. Der er de løgne vi finder på for at skjule noget vi synes er pinligt. Der er også de strukturelle løgne, der skal få os til at opfatte verden på en bestemt måde. Der er de historiske løgne, der skal ændre forhistorien, hedder det i sammenslutningens statement for udstillingen.

RIIMFAXEs kunstnere arbejder inden for et bredt spekter af medier og praksisser: maleri, skulptur, installation, grafik, fotografi, vævning og assemblage. Den store kunstneriske spændevidde betyder, at en mangfoldighed af abstrakte og figurative formudtryk manifesterer sig i  udstillingen. Kendetegnene for RIIMFAXE er deres stærke fokus på materiale-eksperimenter og perception inden for det valgte tema.

Kunstnerne: Anne Bjørn, Lotte Agger, Malone Dietrich, Jens Chr. Jensen, Matthias Oppermann, Ole Akhøj, Steen Rasmussen, Tine Hind, Lars Waldemar.
Gæstekunstnerne: Pia Skogberg, Tine Bay Lührssen.
Kuratorer: Hanne Lundgren Nielsen, Bente Jensen.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

KUNSTPAKHUSET

Lille Torv 5
7430 Ikast

Tors-søn 12-16

Gratis entré

Kontakt

+45 23111019

Let’s Talk Lies
22 sep 202329 okt 2023

Del

'Let's Talk Lies'

Facebook