Lars Worm: Out there, in here

1 mar 202413 apr 2024

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Vi glæder os til at byde indenfor til Lars Worms anden soloudstilling i galleriet. Udstillingen ”Out there, in here” byder på både maleri og skulptur, og værkerne tager fat i de eksistentielle dilemmaer, som vi alle kan stå overfor. Der er fernisering fredag den 1. marts kl. 17 – 19, hvor alle er velkomne.

Lars Worms udstilling handler om naturen og om at være menneske i verden. Men for de fleste udstillingsgæster er det nok en anden slags natur, en anden måde at være menneske på og en anden skildring af verden, der møder dem i Out there, in here.

Hvor dét, der fylder i en vestlig 2024-virkelighed, ofte handler om det enkelte menneskes undersøgelse af sin egen unikke måde at være i verden på, peger Lars Worms udstilling mod det almenmenneskelige. Mennesket er i Worms værker reduceret til de små standardfigurer, som vi kender fra arkitekternes skalamodeller. Som mennesker synes vi dermed mest at være illustrativt fyld til en større fortælling om verden og de eksistentielle dilemmaer, der fylder os.

På små metalbeslag balancerer skalamenneskerne sammen med symbolladede elementer som et hvedeaks, en stearinlysstump og en lænke. Vi er som mennesker så små. Og de nærliggende spørgsmål, som genstandene kunne illudere – om eksempelvis frugtbarhed, livslængde og forpligtelser – er så store.

Samtidig er værkerne påfaldende ved deres materialitet: Lars Worm har tidligere arbejdet med metalbeslag, skalamennesker og forskellige genstande i værkserien 1:50 Eksistentialisme, hvis titel netop henviste til arkitekturmodellers størrelsesforhold. Til sin nye udstilling har Worm 3D-printet småmodeller af disse tidligere værker og efterfølgende omskabt dem til små helstøbte bronzefigurer, hvis skalamennesker dermed bogstavelig talt hænger sammen med det eksistentielle dilemma, vi symbolsk knytter til den genstand, som de deler den trange plads på beslaget med.

I det hele taget er Worms udstilling ladet med symboler. På udstillingens træpaneler er forskellige stjernebilleder plottet ind med bor og stiksav. På afstand ser det præcist og nærmest industrielt ud. Kommer man tættere på, vil man opdage, at de savede riller ikke er helt lige, og at den X-og Y-akse, som alle træpanelerne har, blot er falsk markedsføring af en orden, som slet ikke er der. Tværtimod er Worms himmelrum fulde af stjernelignende blomster, som lige så godt kunne vokse for fødderne af os. Og ikke mindst synes træpanelernes fremvækst af nøglehuller at insinuere en mulighed for, at vi ikke blot kigger på universet med vores gennem tiden mere og mere raffinerede udstyr – men at nogen derude måske også har rettet sit voyeuristiske blik mod os.

Spørgsmålet om, hvad der lukkes inde, og hvad der får lov at være ude i det fri, trænger sig i det hele taget på i Worms udstilling. Det gør det, når vi må bøje og vride vores kroppe for at kigge ind ad vinduerne i de udsnit af husgavle, der som næser stikker ud i rummet fra deres væghængte placeringer. Og så viser det sig altså også i tilstedeværelsen af de mange nøglehuller.

Inddragelsen af nøglehuller kender vi fra surrealisterne, som inddrog nøgler og nøglehuller som hentydninger til menneskets fortrængninger og seksualitet. Hos Worm er nøglehullerne af ældre dato, hvilket kun synes at understrege surrealisternes pointe yderligere: Med deres antikke præg peger nøglehullerne tilbage mod en tid, hvor mennesker låste deres værdier og hemmeligheder inde i sindrige skuffedarier, chiffonnierer og chatoller, der ovenikøbet kunne have skjulte skuffer indeni skufferne, bag låger og under skrivebordsklapper. Sat overfor al den lukkethed, som de antikke nøglehulsbeslag repræsenterer, virker himmelrummet med dets stjernebilleder næsten endnu mere åbent og uendeligt. Og måske er det også dét, vi møder i udstillingens store malerier, hvis lysende farver nærmest splintres for øjnene af os? Eller i de små bronzestøbte minimalerier, hvis skalamennesker står fortabte i forgrunden af et landskab, hvis stoflighed i hvert fald ikke er af den slags stof, vi forventer?

Lars Worms udstilling viser os dét, som er out there – i verdensrummet, med alle de mytologier og abstraktioner, det kaster af sig. Og så giver udstillingen os nogle ideer om det, vi ellers hver især beholder in here – i vores egne mentale skuffedarier.

Lars Worm er født i Vejle i 1977 og bor og arbejder i Aarhus. Han er uddannet ved Det Fynske Kunstakademi i 2004-2009. Han arbejder fortrinsvis med maleri, skulptur og objekter. Her dyrker han både et stramt og enkelt formsprog og et udtryk, som med hans egne ord er ”både groft, kluntet, hjemmegjort og fabulerende”, og som gerne inddrager letgenkendelige hverdagsgenstande. Lars Worm har udstillet på en lang række gallerier og museer i Danmark, samt i bl.a. Frankrig, Sverige, USA og Sydkorea. Han har modtaget Statens Kunstfonds Arbejdslegat mange gange. Han har haft en række bestyrelsesposter og sidder for øjeblikket bl.a. i bestyrelserne for Aarhus Kunstråd og Byhøjskolen i Aarhus. Han er netop ved at færdiggøre en udsmykningsopgave med titlen ”Loftet” for Justitsministeriet i København.

Tekst af Kamma Overgaard Hansen, kunsthistoriker ph.d

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.