KUNSTUDSTILLING
15 sep 20178 okt 2017

Udstillingsstedet Sydhavn Station inviterer til udstillingen KUNSTUDSTILLING, der er kurateret af claus ejner og Zven Balslev. På udstillingen vil man kunne se kunst.

claus ejner: det moderne menneske. Pressefoto

Lise Nørholm udstiller værket HYPER KOMPLEXT OG MEGET GRÆNSELØST i plakatstanderne. Titlen er fra en samling af sætninger, der bedst beskriver, den følelse hun altid får, stående overfor plakaterne på Sydhavn Station – også de andre på modsatte væg. Det der næsten fysiske skel af visuelt info, der opstår i rummet – eller den der situation af mere eller mindre modsatrettede intentioner, der kommer en i møde – hvis man gider og har tid.

Zven Balslev og claus ejner udstiller i det store rum. Udstillingen består af to dele. En dialog-udstilling, hvor de to kunstnere på skift visuelt har svaret på et spørgsmål fra den anden og så derefter stillet et spørgsmål tilbage. En monolog-udstilling, hvor de to kunstnere udstiller en serie af selvstændige værker. claus ejner udstiller 12 gouacher, der handler om livet, samfundet og hverdagen. Zven Balslev udstiller en serie tuschtegninger til en kommende bog med arbejdstitlen Chōkoku, hvilke på japansk betyder skulptur eller relief. Alle tegningerne tager mere eller mindre udgangspunkt i den rumlige udtryksform, skulpturen, ofte i en fabulerende konstellation, da de ikke vil kunne skabes i virkeligheden på grund af bl.a. tyngdekraften.

Line Larsen udstiller i det lille rum. Hun er en hjemmegående multikunstner, som beskæftiger sig med begrebet “virkelighed”. Til kunstudstilling vil hun vise redesignede hverdagsobjekter som en lampe, der også er et godt sted at opbevare dine husnøgler, et par flipflops der også er en lysestage, samt tegninger der kommenterer det moderne samfund og et vindu med udsigt, “If you don’t like your view, paint a new.”

Kilde: Sydhavn Station

Udstillingsstedet Sydhavn Station

Ernst Kapers Vej 1
2450 København SV

Tor-søn 13-17
Dele af udstillingen er døgnåben

Gratis adgang

Del

'KUNSTUDSTILLING'

Facebook